Og byggevejledningerne er glimrende!

Bjarne

Åhhh ja. Undertegnede har da også brugt "jord" til patinering - i nogle tilfælde i form af ler, fra overskuddet af ler til juledekorationer eller fra et hul i haven. Da jeg i sin tid fremkaldte film og kopierede papirbilleder benyttede jeg i mange tilfælde gl./brugt fremkaldervædske eller skyllevandet mellem fremkaldning og fiksering. Jeg har anvendt harpiks opløst i sprit og mange andre sikkert totalt umulige / ubrugelige ting. Alt naturligvis afhængigt af, hvilke materialer man patinerer på og hvilket resultat, der skal opnås.

Jeg er faktisk enig med dig et langt stykke hen ad vejen. "jord" er mange ting og jeg bruger det også til at illudere "jord", men først efter det har fået en tur i ovnen ved 120 grader eller højere, som også findeler materialet godt. Men intet slår farvepulver, som ikke koster særligt meget, når det er købt de rigtige steder. Min reaktion var blot at jeg synes at det er fjollet at bade en papmodel, indkøbt for flere hundrede kroner i vandbaserede påsmøringer, samt noget så lidt standardiseret som "jord". Det er i øvrigt samme måde jeg finder mit "modelgrus", nemlig ved at finde en skrænt med et passende sted med finkornet grus, der i varmebehandlet tilstand er lige til modelbanen - og det fås selv med lidt øvelse i flere forskellige okkernuancer.

Din bemærkning om hver enkelt udbyders eget wunder-middel til at patinere med er god, for utroligt mange ting kan bruges - alt afhængig af effekten. Og de fleste vejledninger duer kun til den som har skrevet den - eksperimenter er vejen frem. Dog skal man huske at "lim-lag" og grovkornede patineringsmaterialer jo slører konturerne på en kedelig måde, særligt når nu et laser-snit er så præcist.

---------

Laserskårne papbygninger.
Jeg har ikke bygget mange af disse endnu, men nogle er det da blevet til, og flere af resultaterne har kunnet ses i "banen", men . . .

I almindelighed synes disse bygninger at være ganske fine både at bygge og se på bagefter. Jeg undrer mig dog ofte over de mange specialprodukter, der anbefales, her og til andre byggesæt i recin, plast, metal og andre materialer. Det er som om, at hver leverandør har sine foretrukne lim-, værktøjs- og malingsprodukter til samme formål ved hver deres byggesæt.

For den erfarne modelbygger betyder det sikkert mindre - han forstår at "oversætte" alle disse anbefalede produkter til noget han har i forvejen, --men for den uerfarne kan det godt betyde fornyede dyre indkøb af materialer, som man egentlig allerede har stående på arbejdsbordet. Jeg har bygget et byggesæt (ikke laserskåret pap), hvor indkøb af anbefalede "nødvendige" specialprodukter, oversteg byggesættets pris med det dobbelte ! ! !
Personlig bruger jeg aldrig andet end hvid trælim til papbyggesæt - til gengæld skal man huske: Tingene skal limes sammen med limen - ikke "sovses ind" i den.

Et andet hjertesuk er byggevejledningerne, som ofte kan være ganske vanskelige at blive kloge på (for at undgå misforståelser: Jeg har bygget andre byggesæt end de, der har været omtalt i "banen", så der er tale om en b r e d vifte af leverandører).

Her kunne en ordentlig prøvebygning og korrekturlæsning (af en anden end leverandøren) virkelig gøre langt større underværker end mange andre "tiltag".
I et enkelt tilfælde var et ord desværre faldet ud af vejledningen.
"Eet enkelt ord - hvad betyder det ???" kan læseren her spørge. Ordet var "ikke", således at man som modelbygger gjorde netop det, man ikke skulle gøre (hvis man ikke via erfaringen kunne se, at her var noget galt).

Nej, --det er ikke nemt at være modelbygger - men man kan måske selv gøre det lidt enklere, hvis man forstår at improvisere / fantasere.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Først sprayes bygningen med klar lak så den kan tåle vand. Lakken skal tørre et par dage. Så påføres bygningen farvet limvand (1 dele trælim + 6 dele vand + lidt akrylmaling - okker og oliven) og dækkes herefter af en blanding af jord og forskellige farver "fine turf". Det meste fjernes igen med en pensel. Nu skal bygningen tørre en uges tid. Hvis der er steder hvor der er for meget jord/turf blanding kan det let fjernes med en fugtig klud.

Det ville jeg aldrig gøre. Oliefarver og farvepulver er nok mere relevant for så vandtæt kan en lakforsegling ikke blive. Og jord som patinering af bygninger kan kun være en spøg. Nej så hellere kontrollerede nuancer af jord i form af farvepigment fra umbra- og okkerfamilierne. Men selvfølgelig er smag og behag forskellig. Pigment er faktisk ganske billigt hos farvehandlere (undgå hobbybutikmafiaen hvad dette angår ).

Har ledvogterhuset og det ser noget "ferskt" ud efter at det er samlet. Men en gang fornuftig og ikke mindst forsigtig patinering, vil helt sikkert kunne gøre underværker (der er jo ikke fortrydelsesret her), så det minder mere om virkeligheden. Modellen er i øvrigt holdbar og solid nok, der er ikke faldet noget af.

Mvh
Claus

Det er let at slippe af med det ferske-ensartede udseende på en papmodel, da pap er et taknemmeligt materiale at arbejde med.

På billedet er det en jysk transformatorstation fra Witzel der patineres.

Først sprayes bygningen med klar lak så den kan tåle vand. Lakken skal tørre et par dage. Så påføres bygningen farvet limvand (1 dele trælim + 6 dele vand + lidt akrylmaling - okker og oliven) og dækkes herefter af en blanding af jord og forskellige farver "fine turf". Det meste fjernes igen med en pensel. Nu skal bygningen tørre en uges tid. Hvis der er steder hvor der er for meget jord/turf blanding kan det let fjernes med en fugtig klud.

Jeg har kastet en sjat penge på den galej, det er rare sager, ham Per er "snart ved at være udlært" Jeg er ikke begyndt på modellen endnu, men glæder mig meget til det, for det er altså fine ting i nips. Farverne ser fine ud, men også lidt ferske - det kan vel ikke være anderledes i det materiale, hvis du bruger tørfarver fanger bordet vel ikke helt så meget.

Vi vil gerne høre om dine pap-erfaringer, når du når så langt.

Nu har jeg ganske vist ikke modellen, men den nye laserskårede model af Glyngøre Station der lige er udkommet, ser nu rigtig godt ud. Teknikken bagved bliver vel også hele tiden forbedret.

Har ledvogterhuset og det ser noget "ferskt" ud efter at det er samlet. Men en gang fornuftig og ikke mindst forsigtig patinering, vil helt sikkert kunne gøre underværker (der er jo ikke fortrydelsesret her), så det minder mere om virkeligheden. Modellen er i øvrigt holdbar og solid nok, der er ikke faldet noget af.

Jeg mener at både laserskårede modeller og resinmodeller har deres fordele og ulemper. Eksempelvis kan resin have det med at knække fordi det er sart og skrøbeligt, hvis man ikke passer på hele tiden. Og malingen af en resinmodel kan være et større kapitel. Til gengæld kan en resinmodel være utrolig tro mod virkeligheden, hvis malingen er gjort godt.

Men omtalte model af Glyngøre virker nu også ganske tro mod virkeligheden rent farvemæssigt. Men det kan andre måske fortælle mere om?

Mvh
Claus

Hej Claus

Jeg har kastet en sjat penge på den galej, det er rare sager, ham Per er "snart ved at være udlært" Jeg er ikke begyndt på modellen endnu, men glæder mig meget til det, for det er altså fine ting i nips. Farverne ser fine ud, men også lidt ferske - det kan vel ikke være anderledes i det materiale, hvis du bruger tørfarver fanger bordet vel ikke helt så meget.

Venlige hilsner

Flemming

Har ledvogterhuset og det ser noget "ferskt" ud efter at det er samlet. Men en gang fornuftig og ikke mindst forsigtig patinering, vil helt sikkert kunne gøre underværker (der er jo ikke fortrydelsesret her), så det minder mere om virkeligheden. Modellen er i øvrigt holdbar og solid nok, der er ikke faldet noget af.

Jeg mener at både laserskårede modeller og resinmodeller har deres fordele og ulemper. Eksempelvis kan resin have det med at knække fordi det er sart og skrøbeligt, hvis man ikke passer på hele tiden. Og malingen af en resinmodel kan være et større kapitel. Til gengæld kan en resinmodel være utrolig tro mod virkeligheden, hvis malingen er gjort godt.

Men omtalte model af Glyngøre virker nu også ganske tro mod virkeligheden rent farvemæssigt. Men det kan andre måske fortælle mere om?

Mvh
Claus

PS (polystyren) er jo samme materiale som anvendes til yughurtbægre.

Der findes flere typer polystyren med forskellig UV-resistens og slagfasthed som er to væsentlige kvalitetsparametre for PS. De typer som anvendes til emballage, er nok de ringeste. En fornuftig fabrikant vælger en af de bedre (og dyrere) typer til plastbyggesæt.

Det er ganske korrekt - det meget forenklede budskab var blot at PS i den gængse type er UV-nedbrydeligt. De hvide styrenplader som modelbyggere bruger er formentlig ikke at den særligt holdbare type. Ellers ville det nok være en salgsparameter.

Visse havebanebyggesætfabrikanter bruger UV-resistente PS-typer.

PS (polystyren) er jo samme materiale som anvendes til yughurtbægre.

Der findes flere typer polystyren med forskellig UV-resistens og slagfasthed som er to væsentlige kvalitetsparametre for PS. De typer som anvendes til emballage, er nok de ringeste. En fornuftig fabrikant vælger en af de bedre (og dyrere) typer til plastbyggesæt.

Jeg sidder her og bladrer igennem annoncer i Lokomotivet med de efterhånden mange bygninger fremstillet i laserskåret pap. Hvordan er holdbarheden på laserskåret pap kontra plastik? Knækker skorstenene af når man rammer dem? Falmer farven med tiden? Er der andre ulemper (eller måske fordele) ved laserskåret pap?

Jeg tror at der kommer problemer med farveægtheden med tiden.

Pap kan sagtens være formstabilt og formentlig også holde længere end tilsvarende plastic. Plastictyper som bruges i byggesæt er vist ikke UV-bestandigt, men holder jo nok en modelbyggers levetid, medmindre det står direkte eksponeret i sollys konstant. PS (polystyren) er jo samme materiale som anvendes til yughurtbægre.

Vandbaserede limtyper kan dog være et problem, da pappet kan slå sig. Vandskader og papmodeller i særdeleshed har også vist sig at være et problem i klubber og hos private, når rum eller kælder rammes.

Den store ulæmpe på de viste eksempler på udstillinger og i blade er de lidet overbevisende hjørnesamlinger. En laserskærer kan frembringe det nydeligste regelmæssige (for regelmæssigt?) murværk, men når det så kommer til hjørnesamlingerne ligner det i bedste fald at murstensbygningen er skalmuret.