»… hobby, hvor der lægges vægt på en naturtro gengivelse af virkelighedens jernbanedrift.«

Men så burde de »rigtige« modeltog jo tillige være udstyret med skruekoblinger?

.
På det tyske forum Drehscheibe var der en "Kloge Åge-type" der gjorde opmærksom på det forkerte i at anvende hæfteringe på lokomotiver i 1:87. Det har lokomotiver i 1:1 jo ikke, skrev han.
Man hørte ikke mere fra ham, da han blev mødt med spørgsmålet om, hvordan diesel- og damplokomotiver kørte rundt på hans modelbane, eller om han mente at lokomotiver i 1:1 har strømoptag fra højre og venstre skinne hhv fra en slæbesko.

Venlig hilsen
Peter Madsen

Men så burde de »rigtige« modeltog jo tillige være udstyret med skruekoblinger?

Venlig hilsen Skjold Christensen

Men det kræver vel stadigvæk, at eventuelle købere er klar over, det er fantasimodeller. Der er jo flere, der har sagt, at de er blevet "snydt" til at tro, at modellerne var tro kopier.

Så lærer man det vel? Hvis det betyder noget for en, så lærer man at undersøge fakta inden man køber. Jeg har selv brændt fingrene på nogle Electrotren vogne, der lærte jeg at der var noget der hed fantasimodeller. Siden har jeg undersøgt sagen og, vogn for vogn, vurderet om jeg kan leve med manglerne i forhold til forbilledet. For ALLE modeller har kompromisser.

Man kan jo også spørge ind til tingene inden man køber. Der er jo mange meninger derude...

Jeg synes ikke man kan sige at man er blevet snydt. Hvor går grænsen så? Skal jeg føle mig snydt fordi Q-maskinen fra McK har et for stort udhæng i taget? Så kunne jeg jo hævde, at det ikke er en Q-maskine, for den har aldrig set sådan ud. Jeg føler mig personligt snydt af McK for at levere en ringe fantasimodel - en mærkelig maskine malet om til en Q-maskine (lad nu være med at bide på, jeg nævne Q-maskinen for at give et eksempel).

At man køber en Haribo kølevogn eller en Snickers kølevogn, alternativt en Bilka vogn eller en SuperBrugsen vogn og bagefter føler sig snydt, når man opdager de aldrig har kørt, det synes jeg er søgt. Research er en del af arbejdet med en modeljernbane, har man ikke styr på sin research, så er man selv ude om det. Så må man skrue op for sin research, hvis det viser sig at den ikke er tilstrækkelig i forhold til ens egne forventninger.

Jeg tror det hænger sådan sammen at dem der er rigtigt gode modelbyggere og landskabskunstnere har mindre behov for andres mening, det er ihverfald min egen erfaring. Jeg kender utroligt mange dygtige folk, og de er alle på Facebook faktisk. Jeg selv har en side hvor folk kan følge det jeg laver, men udover at der er en masse likes og nogle få spørgsmål er det ikke rigtigt noget der giver ret meget af sig. Derimod kan man se de opslag med en samling ting folk har købt og stillet op midt i en rundbane på en spånplade, de får virkelig en masse respons... Det er lidt underligt faktisk, men det viser jo at der er langt flere der har interesse i sådan noget fremfor at prøve at løfte sin hobby videre. Det er okay for mig, men det motiverer ikke rigtigt til at vise sine ting frem.

Tror Muncken har fat i noget af det rigtige her. Jeg havde også en facebookside om min bane, med i omegnen af 400 "likes". Hver gang jeg lagde noget nyt op, så kom der 60-70 "likes" på det jeg nu havde lagt op, men kun meget sjældent en kommentar. Nu har jeg lukket min side, og i stedet oprettet en gruppe, hvor 20-30 venner og bekendte, en stor del af dem folk fra modelbanemiljøet, er medlemmer. Og i den får jeg næsten hver eneste gang saglig kritik jeg kan bruge til noget, og selvfølgelig kammeratligt dril og godmodigt fuldemandssnak som i en klassisk modelbaneklub. Men pointen er bare at jeg får meget mere igen fra min lukkede gruppe, end jeg gør ved at poste det offentligt. Og teenage wow effekten med de mange likes er da meget sjov de første par gange, men så er det også ligesom prøvet.

Jeg tror det hænger sådan sammen at dem der er rigtigt gode modelbyggere og landskabskunstnere har mindre behov for andres mening, det er ihverfald min egen erfaring. Jeg kender utroligt mange dygtige folk, og de er alle på Facebook faktisk. Jeg selv har en side hvor folk kan følge det jeg laver, men udover at der er en masse likes og nogle få spørgsmål er det ikke rigtigt noget der giver ret meget af sig. Derimod kan man se de opslag med en samling ting folk har købt og stillet op midt i en rundbane på en spånplade, de får virkelig en masse respons... Det er lidt underligt faktisk, men det viser jo at der er langt flere der har interesse i sådan noget fremfor at prøve at løfte sin hobby videre. Det er okay for mig, men det motiverer ikke rigtigt til at vise sine ting frem.

Mvh Muncken

Der hvor filmen knækker for mig, er når der ikke er noget respekt for hinandens interesser for en bestemt gren af modeltog mere, som man har kunnet se gennem meget voldsomme debatter gennem tiderne.

Men vi behøver jo heller ikke at være ens alle sammen

Mvh
Claus

I min verden er der ikke den store forskel på disse vogne og Lego eller Brio.
I min verden er der forskel på modeltog og legetøjstog.
Se gerne Wikipedias beskrivelse af Modeltog, Skalamodel og Legetøjstog.
Folk må lege med, lige hvad de har lyst til, men jeg vil holde fast i, at der er forskel på modeltog og legetøjstog.
Jeg har valgt at lege med modeltog og har ingen interesse i legetøjstog.
Kald mig gerne nittetæller - det betragter jeg ikke som et skældsord.

Ren fantasi, men Togdillen i Vanløse har lavet et stort antal godsvogne, med en Märklin vogn som basis, og de er alle rigtig flot lavet. Jeg ved ikke hvor mange forskellige de har lavet, men det er ganske mange, og jeg synes at de er sluppet rigtig godt fra det!

.

Men den gode C.F.Møller i Sønderborg, kan så også lave noget helt unikt!
Residerende i Kajerød, og med efternavnet von Thun, har han begået denne fine vogn, som siden har indgået i Fiskemelstoget. Så sig ikke, at fantasimodeller ikke har deres berettigelse .

Det er ikke kun farbrikanterne der er med på vognen, hvor mange af os har en fantasivogn fra Miniatur Wunderland på anlægget eller henstIllet i et skab?

Det er rigtigt. Der har jeg faktisk én. Det er en souvenir, og jeg købte den fordi jeg synes den var sjov. Den står i vitrinen som minde om en god dag. Det har jeg ingen problem med.

Hvor mange vil stå ved det? Se, det er et godt spørgsmål.

Jeg er på ingen måde nittetæller. Når jeg ikke køber en vogn uden forbillede, så mener jeg at "den skal være repræsentativ for forbilledet". Vognen skal ligne, og man skal kunne sige: "Ja, det kunne godt være sådan en vogn".

Jeg synes egentlig at PIKO-vognen er repræsentativ for en "dansk privatejet godsvogn". Bremsehuset kan diskuteres, da det placerer vognen i en bestemt tidsperiode. Uden bremsehus, vil jeg gætte på at vognen kunne snige sig ind på de fleste anlæg uden at det nogensinde blev opdaget. Især hvis den blev patineret.

Hvor går grænsen? Det må den enkelte gøre op med sig selv. Tydeligvis er der nogen på Facebook, der mener den er overskredet. Hos mig skal det være plausibelt.