Kære Gæst..
Det var med fuldt overlæg, at jeg sluttede mit indlæg med en henvisning til vægten af et modellok. Og her kan vi fint medtage vægten af vogne, ligeså. Og jeg blev så ikke skuffet, for der er jo så stærkt divergerende meninger om den korrekte vægt.

Langelandsbanen har helt ret i sin udregning, når han kommer frem til en skalatro vægt på 182,2 gram.

Men hvis vi tager hans udregning på et ME-lok, hvor mange vogne tror du så at et modellok med så ringe en vægt, vil kunne trække? Jeg kender ikke svaret, men jeg fornemmer, at det dårligt nok ville kunne trække sig selv, uanset hvor mange hæfteringe man så end udstyrer loket med.

Modelfabrikanterne udfører ganske nøje beregninger hvad angår lokets motorydeevne, lokets vægt, tilsammen dets trækkraft. Der indgår flere andre parametre, men lad os vende tilbage lokets vægt. Langt de fleste modelloks tilføres en ekstra vægt, netop for at øge trækkraften, for uden ekstra vægt - samt i visse tilfælde med monterede hæfteringe - vil trækkraften være yderst ringe. I den sidste ende, drejer det sig om, at loket kan "få fat i skinnen" med størst mulig - rimelig - belastning på krogen!

Min erfaring viser, at det sjældent er motorens ydeevne der begrænser lokets evne til blive hårdt belastet, det er lokets vægt - og dermed evne til at "få fat i skinnen", måske fordi det vejer for lidt, og så kommer der jo hjulslip.

Så vær du glad for, at et lok vejer det det gør, ellers var det nok ikke mange togstammer du kunne trille rundt med.

Men hvad med virkningsgraden??
Hvis modelproducenterne vitterligt afvejede deres produkter med skalatro vægt. Vogne såvel som trækkraft. Og ladningerne af brugerne blev tilpasset korrekt massefylde. Er virkningsgraden for et modeltog så skalatro overfor forbilledet - eller stilles producenterne her overfor en ny opgave? Det vil blive svært at tilpasse en el-motor i et damplokomotiv - så skalatro energiforbrug sættes højere for et damplokomotiv end for et diesellokomotiv. De vil så skulle konstruere motorerne på damploks til at afgive "uforholdsmæssigt" megen varme - for at lokomotivet kan blive ineffektivt nok i.f.t. eksempelvis et diesellok.(Her tænker jeg på Futfars E-maskine - hvor HELJAN er på forkant med udviklingen) Så meget, at større modeljernbaneanlæg - via el-regningen - motiveres til at skifte til dieseldrift - og senere til el-drift med køreledninger.

Og a' pros'pos' udgifterne. For at modeljernbanemanden også har skalatro økonomi i foretagenet. Sætte sin egen løn i forhold til den danske statskasse - og indkøbe materiel efter 1:87 forholdet. En vis procentdel af hans preislerfigurer skal have "socialhjælp", "aldersrente", "bistanshjælp" , "kontanthjælp", "pension" - alt efter hvilken epoke der køres. Ligesom nogle har fordelingstal for det rullende materiel - må demografien blandt preislerfigurer må også tilpasses anlægget.

En lille mængde CO2 må også udledes i modeljernbanerummet - alt efter hvor meget diesel og damp der køres - så modeljernbanemanden opnår den korrekte atmosfære. En CO2-slukker fra FALCK kan her være handy. Den globale opvarmning må så simuleres ved at skrue op for radiatoren.

Der er skisme meget her at tage højde for... [ironi kan forekomme]

Ja, det er rimeligvis meget rigtigt, alt sammen. Til gengæld vil jeg så konkludere, at med kørsel efter skalatid, så lyder enhver af de på markedet værende lyddekodere fuldstændig forkert. Det skal jo lyde lidt i retning af et lydbånd, der spoler, men her er der vist endnu ingen producenter, der har sendt en brugbar dekoder på markedet.

Med vanlig venlig hilsen
Mrten