Ønsker mig en modeljernbane, men hvad skal man købe ?

af merete_np ⌂ @, 27/7 2012, 11:58 (4263 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Hej

Jeg synes dine egne ønsker er blevet glemt i svarene her.

Hvad har du selv lyst til?
Vil du gerne rangere eller vil du gerne se togene på en lang "paradestrækning"
Vil du køre dansk?
Hvilken tidsperiode (epoke) vil foretrækker du?
Skal det være tog fra samme periode alt sammen eller har du ikke noget imod at en S-maskine mødes med en IC3?
Vil du kun køre med dansk materiel, materiel, der har kørt i Danmark eller er nationaliteten ligegyldig.

Der er mange muligheder. Der er også forskellige skalaer
H0 (1:87) er nok den de fleste kender. Udvalget er stort.
N (1:160) fylder ikke så meget eller der er plads til flere spor på det samme areal. Udvalget noget mindre end for H0
Z (1:220) kræver ikke så meget plads, med sporene skal holdes helt rene for at undgå driftsproblemer.
0 (1:45) kræver meget plads, dog er smaldspor (samme sporvidde som H0) ikke helt så pladskrævende. Velegnet til hjemmebygning.
1 - 2 (1:32 og 1:22½) er for stort til et fast anlæg hvis det ikke er et haveanlæg.

Der findes modulklubber, hvor medlemmerne har hver sine moduler hjemme. Man mødes engang i mellem og samler et stort anlæg af mange moduler og kører på det i en weekend. Der findes modulklubber i N, H0, 0 (klubanlæg) og 1.

Mit umiddelbare råd er at du besøger modelbanetræffet på Teknisk Musenu i weekenden 15 og 16 September. hvor du kan se flere forskellige skalaer og høre andres erfaringer. Du kan nok også få aftaler om besøg i nogle af klubberne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak