Stafferinger og streger eller lidt udbedring i model.

af Steff, 2/8 2026, 11:08 (12 dage siden)

Stafferinger og streger eller lidt udbedring i model

I forbindelse med at ville fremstille en TRIFOLIUM jernbanemælkevogn i epoke I (ZG 9951/99851 eller 99850), måtte jeg konstatere, at der (VISTNOK som på de hestetrukne mælkevogne) var en rød staffering kanten rundt på vognsiderne og på gavlene. Vognens udseende ellers uvist, da der IKKE findes et billede, men kun en DRM tegning med nogle blyants skitser/bemærkninger. Så vognens udseende (det endelige) med beskriftning og logo er altså ”mest sandsynlige udseende” ud fra tilrådighed værende kildemateriale.

[image]
Kommende DSB litra ZG 99850 TRIFOLIUM mælketransportvogn med de omtalte røde stafferinger/streger.

Tynde streger/stafferinger kan jeg ikke male med den normale tilgængelige maling på et afmasket område, dårlig erfaringer med maling der løber under tape/afmaskning og frihånd absolut udelukket – ikke jordskælv - men det nærmer sig med rystelser på hænderne.

I en specialforretning – ved ikke om også velassorterede boghandler har disse – blev jeg gjort opmærksom penne (refill) med akryl maling, altså IKKE spritbaseret tusch, men AKRYL OLIE maling. Den kan nemlig sprayes/overmales med gennemsigtige lakker på spraydåse (mat/halvmat/skinnende) når tør, enten vandbaserede eller alkohol til at holde/få den endelige glans og holde på dekaler. Og som med spritbaserede tuscher der løber ud ved anvendelse af lakker, forbliver disse akryl malinger skarpe, er jo maling!!

Pennene er en tysk, mærke ”MOLOTOV” eller en japansk ”uni POSCA”. MOLOTOV fås i næsten alle farver/kulører og med streg tykkelse på fra 1 mm og op (største jeg har er 4 mm). Har IKKE undersøgt den japanske.

[image]
Mit udvalg af AKRYL penne.

Hvordan? Male vognsiden/gavle i den ønskede farve (her hvid), læg vognkassen ned, lineal (linex-type), ”slå en streg”. Let ikke? gavle med runding frihånd (jeg kan trods rystelser). Pennene kan også anvendes til små udbedringer af farver.

Kan med fordel anvendes i størrelse 0 (1:45) eller 1 (1:32) og kraftigere stafferinger/streger i H0 (1:87).
God fornøjelse

Steff
NB: Er der en behjælpelig sjæl, der evt. har lyst til at lave et link ind til ”Sporskiftet”, kan stadig finde ud af det:-( !


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak