Digitalisering af tidsskriftet Spor og Baner
Kære alle, helt enig i bemærkningerne!!
Dejligt initiativ med at digitalisere ”Spor og Baner”, så alle har adgang til dette.
Jeg er helt enig i, at det ville være dejligt med ET samlet sted, MEN, dels er det jo op til rettighedshaveren og sekundært, skal det jo "gennem maskinen og digitaliseres". Det kræver jo både personale, tid, LYST, evner (maskinel) og plads. Altså ikke bare.
Faren ved de fleste af disse platforme er dog, at hvis der ikke er taget højde for platformens (efter)liv og indhold ved både det ene eller det andet, kan det hele forsvinde ud i den blå luft ved manglende betaling/uheld/dødsfald/uvenskab mv.
Generelt er vi jo i den situation, at samlinger af jernbanehistorie, især billeder, af mange årsager – bl.a. også gamle latterlige personlige forhold - er spredt ud over det ganske land. ”Jeg vil ikke”, ”arvingerne siger”, ”jeg kan ikke lide”, ”det skal andre ikke have glæde af”, ”det skal brændes og må ikke komme til Jernbanemuseet, fordi da Ruder Konge var knægt…” o.s.v.
Sidst er der så de samlinger af intern art (f.eks. fra statslige- og private tjenester og afdelinger mv.), der mere eller mindre lovligt er samlet af privatpersoner og kun bliver delt til de frelste rettroende udenfor museer og klubber/samlinger.
Ind til videre kan jeg løseligt finde arkivalier af forskellige kategorier ved/hos, Jernbanekilder, Banebasen, Dansk Jernbanearkiv, Jernbanen, Signalposten, Sporskiftet, Facebook grupper, lukkede som offentlige, Skinnebøger, Arkivet for Jernbaner og nu også Ringgaard. Alt sammen prisværdigt, men svært at navigere rundt i på tværs.
Jeg TROR der ER prøvet med en fællesnævner og her er Banebasen da et godt eksempel.
Om det kan løses ved jeg ikke. P.t. er de sidste og tidligere tiders største hindring, de gamle mænd i ”Plusfours”. ternede strømper, brune solide travesko, livremmen under brystet og alpehue ved at være uddøde. Så det er måske bare et spørgsmål om tid
?
Tak for initiativet og digitaliseringen!
Steff