Lukninger

af UTJ, 14/6 2026, 10:51 (38 dage siden) @ FS1954
redigeret af UTJ, 14/6 2026, 11:15

Kære Flemming Ollerup

Det er en naturlig udvikling. Vectron og lignende med dyreprint er modeljernbanens fast fashion. Ellok med diverse folie og maling ses i nutiden og kan forstår af både ikke-modeljernbanenørdede ledere i branchen og af strøgkunder. MEN oplag er for nedadgående og antal bemalingsvarianter er for opadgående. Det stresser en forretning, som med hvert fejlkøb kommer til at hænge på mere lager, som binder kapital og måske endda når det realiseres, realiseres med tab eller mikromargen.

Jernbaneinteressen har altid haft et element af memory-lane. Man opsøger det forgangne, det man enten selv har i erindring eller det man bliver præsenteret for i billedbøger og anden præsentation. Og her er skiftet for længst sket fra trykte publikationer til viden via skærm. MEN det trykte indhold er langt fra fulgt med, blandt andet fordi ophavsretshaverne ser skærm som en konkurrent til papirudgaverne og anser skærm som pirateri, uanset hvordan. Så bliver jernbanehistorien pludselig til intet for den store del af populationen som henter sin viden ved at konsumere det som bliver præsenteret på skærmen, frit og gratis, men udvalgt og med den hensigt at fastholde og med reklamer til at finansiere gildet. Her har den traditionelle shop intet at stille op. Man kan halse bagefter og have salg via web-shop, men det er billigere uden forretningsvindue og leverandørerne kan være fristet til direkte salg for dels at have mere hånd i hanke med kundedialogen, dels skære et mellemled væk som æder 20-30 % af bruttoomsætningen.

Derfor ser du færre og færre nyudviklede produkter, særligt fra "de store" som jo netop voksede sig store ved høje startomkostninger ved modelproduktion og deraf mindre konkurrence. De kunne styre salget via forhandlere på bedste old style fashion, noget som med stigende konkurrence er stort set umuligt. De store er lider også, her stort overhead, og er tvunget til en helt anden kalkule end mindre virksomheder med langt færre faste omkostninger. Du ser kun få damplokomodeller, da ækonomien i dem er langt værre for ikke at sige katastrofal, set i forhold til et ellok. Og godsvogne er er stort set uinteressante: koster det samme i formomkostninger og kan endda kun sælges til ca halvdelen af en personvogn eller en brøkdel af et ellok med dyreprint.

Og derfor har forretningerne det svært. Nogle overlever, nye kommer trods alt til, men der skal være omsætning på alle hylder og interessante varer at komme efter. Spor 1 er måske stort, men stort målt på antal solgte ikke stort. Spor 1 lider af nøjagtig det samme som damplok i H0: dyre formomkostninger, små oplag og relativ lav margen. Men det ser man ikke når man står sammen med frænder, især ikke når man lige står netop dér hvor dlle de tyske spor 1 folk er samlet.......

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Lukninger - FS1954, 8/6 2026, 22:17 [*]
    • Lukninger - Steff, 9/6 2026, 16:34
    • Lukninger - bygger01, 11/6 2026, 19:41
    • Lukninger - UTJ, 14/6 2026, 10:51

Jernbanebøger

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus
Pris 380 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak