Ja, Jørgen, det er så sandt, så sandt, som du har skrevet. Da jeg første gang besøgte et auktionshus tilbage i midten af 1990'erne, var jeg spændt på at se og opleve en rigtig auktion. Jeg havde mulighed for at forhåndskigge ned i kasserne - klodskasser - og det meste var standardvarer (Roco, Märklin, Fleischmann), men ind imellem kunne jeg dog skimte 'godbidder'.

Så gik auktionen i gang - og hvad skete? Kasserne blev udbudt i rasende tempo, mange røg for et par hundrede kroner, selvom mit dengang trænede øje kunne se, at der var værdier for mere i dem (især, hvis delene blev solgt enkeltvis). Men nej, det var masseudsalg, og den gamle myte om, at gammelt modeltog var en formue værd, blev i hvert fald for mit vedkommende aflivet der.

Jeg har siden været med ude for at se på dødsboer, og hvis der var tale om efterladenskaber hos en 'modelbanemand', var alle tog i reglen fjernet af arvingerne - der så kunne kæmpe med at få tingene solgt - og jeg har selv mange gange afvist at overtage samlinger af modeltog vel vidende, at de ville blive nærmest umulige at komme af med igen.

Og den store erkendelse kom i kølvandet på Covid-19, da jeg atter var på marked, for - hvor var alle de gamle, trofaste kunder blevet af? Væk var de - og dermed også samlerne af ældre, interne DSB-skrifter, rester af hele og halve modeller, halvfærdige huse - ting, der førhen vakte glæde og begejstring i øjnene hos samlerne og de håbefulde modelbyggere. Det var som om, at en hel generation blev udryddet ved den lejlighed (og jeg undskylder, hvis det lyder kynisk, men det var ikke desto mindre sådan, jeg oplevede det).

Was tun? I mine øjne er der ikke ret meget at gøre, andet end at nyde og glæde sig over det, man har, skille sig af med alt det overflødige og tænke på éns efterkommere. De stakler skal helst ikke stå med den vildfarelse, at der gemmer sig formuer i éns efterladenskaber. Ryd op, sælg ud. skær ind til benene, inden man drukner i hel- og halvfærdige modeller, skuffemodeller og almindeligt ragelse, som alligevel aldrig bliver til den model, man drømte om. Der er stadigvæk masser af virksomheder, som laver ønskemodeller - og på et eller andet tidspunkt er målet allivgevel fuldt.

Så nyd det, mens du kan, og håb på, at der stadig vil være et par hylder til overs til de kæreste modeller på din sidste, fysiske bolig. Jeg håber bare, at jeg kan blive ved med at glædes over modeltogene og nu og da stadig samle et plasticbyggesæt - som alligevel bagefter nok bare bliver smidt ud.

Med venlig hilsen og god fornøjelse med det hele - trods alt!

Flemming Søeborg