Sundsøre er (næsten) genopstået i model
AHB havde overskud i 1915/16 samt i en kort periode i tyverne + under 2. verdenskrig ellers var tab i alle årene. Og personalet deltog i trediverne med op til 11% af deres løn til dækning af underskuddet.
Så jeg har brugt jeres oplysninger til at søge lidt frem om den færgefart med godsvogne, der begyndte i 1927 med en ny færge Hvalpsund fra Aalborg Værft ( min gamle læreplads ), og som sluttede ca. 40 år efter, da AHJ blev nedlagt. Men færgen sejlede videre indtil 1976.
Jeg har brugt de to anbefalede bøger + ikke mindst EPV store beskrivelse om banen & færgeriet.
Hans fantastiske beskrivelse kan læses på ( hvor det godt, at den er bevaret / MY1287 ):
https://evp.dk/index.php?page=ahb-aalborg-hvalpsund-jernbane#historien
Fra starten og til efter krigen blev der overført fra ca. 300 -> 537 vogne om året og derefter gik det rigtig nedad bakke, og EPV beskriver også grunden:
Hvor overfarten vel må siges at være en succes i begyndelsen (med 320 overførte jernbanevogne i 1927), gik det efterhånden ned ad bakke, under krigen 1940-45 måske af naturlige årsager, men også efter krigen fortsatte nedgangen til kun 70 vogne i 1955, to vogne i 1963 og ingen i 1967. Her må det dog indskydes, at medvirkende til de lave tal var også, at banen -for at slippe for besværet med at overføre godsvogne med færgen- tilbød vognmændene fra Salling-siden, at de kunne få overført deres lastbiler gratis, hvis de ville foretage omlæsningen til jernbanevognen i Hvalpsund i stedet for i Sundsøre.
På Sundsøresiden skulle færgebesætningen bo, og det var også dem, som skulle håndtere godsmængder i de ankomne vogne, der blev trukket i land af et elektrisk spil. Der var lavet omløb, men igen læs det hos EPV !
--
Jørgen Steffensen