MZ fra Piko
Så vidt jeg har forstået det, kommer Märklins også med metal overdel, hvor PIKO's bliver af plastik. Märklins kommer også med en røggasgenerator, som PIKO så jeg forstår det ikke gør.
Der står ganske rigtigt ikke noget om metaloverdel på MZ i Pikos katalogbeskrivelse, men når man ser Pikos video om deres nyheder 2026 (se med fra minuttal 15:05), så præsenteres DSB's MZ og SNCF type CC 65000 sammen, og det fortælles, at i hvert fald CC 65000-modellen kommer med metaloverdel. Har de to lokomotivtyper mon samme aksel- og centertapafstand? Jeg har ikke kunne finde mål på SNCF's CC 65000.
Jeg mener ikke det giver nogen mening, når Märklin og Piko udvikler en lokomotivmodel sammen, at der så skal udvikles to forskellige støbeforme, en form til en metaloverdel for Märklin og en støbeform for plastic til Piko. Så er det jo kun halvdelen af modellen, de to producenter udvikler sammen. Derfor tror jeg, også Pikos MZ kommer med metaloverdel.
Røggeneratoren er Märklin formentlig ene om, og den vil jeg personligt også helst være foruden. Så passer det jo godt, at mine modeller kan nøjes med to skinner.