Lokomotivet, Sic transit gloria mundi
Jeg har netop lagt min bedømmelse af årsskriftet på www.sporogbaner.dk - det er et udmærket hæfte med gode artikler, der er værd at læse og vende tilbage til. Det er dejligt at sidde med et fysisk hæfte med gode og klare billeder og skitser i. Tak til Torben for de utroligt mange udgivelser om jernbaneinteressen gennem de mange år.
Flemming Søeborg
Jeg er langt fra imponeret over din anmeldelse!! Men det kræver jo også en vis viden om de enkelte emner...
Artiklen om Prototypen er smækfyldt med fejl og mangler...
IC 164 bliver til 64...
Hvorfor er tiden hvor stammerne kørte nord for Aarhus ikke nævnt osv.
Ærede Hr. Dommeren.
Det ville klæde Dem at referere korrekt fra mit indlæg. Jeg har ikke skrevet en anmeldelse, men en bedømmelse, og det er noget ganske andet, jvf. Gyldendals røde ordbøger, f.eks. Dansk-Fransk, 1970, hvori 'anmeldelse' oversættes til 'analyse', altså noget seriøst og tilstræbt objektivt, mens 'bedømmelse' oversættes til 'jugement', dvs. mere arbitrært.
Hvad forfatteren, in casu Torben Andersen, har valgt at bringe og omtale i sit hæfte, er jo hans eget valg, som det også fremgår af andre indlæg her på siden. Det står enhver frit for at supplere med egen viden.
Jeg har ikke lavet en anmeldelse, så citér venligst korrekt fremover - det er det mindste, man kan forlange af en kritiker. Og så glæder jeg mig til at anmelde Deres mulige, kommende bøger om jernbaner, som utvivlsomt må blive fantastisk korrekte i alle henseender med den viden, De åbenbart besidder.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg