SNCF Std A mfl
Som andre godsvogne. Vognleje med en forsendelse fra fremmed bane ind på privatbanen og hvis muligt også returgods læsset i vognen inden tilbagesendelse. Som nævnt indgik vognene i EUROP-poolen og benyttedes efter denne overenskomst. For privatbaner var vognleje en vigtig omkostningsparameter, både hvad angik indtægt fra privatbanens vogne på DSB mm og omkorstning til fremmede baners vogne: Det hele skulle dog ses i lyset af omkostningerne til vedligeholdelse af egen godsvognspark, idet siden 1920'erne anskaffelse af supplerende godsvogne til privatbanerne stort set var udelukket grundet svag driftsøkonomi.
At Standard A var så almindelig skyldes at vognene blev anskaffet i ualmindelig stort antal fra USA/Canada (26545 stk) i 1947-48. De allersidste var i kommerciel trafik til 1984.
Vogntypen blev til forbillede for den lukkede standard-UIC godsvogn, som bla DSB anskaffede fra 1954 og frem (G, Gs). SNCF begyndte først anskaffelsen af UIC-udgaven i 1957-1962 efter skydedøren fik 2,0 m bredde (K 4.01). SNCF's sene påbegyndelse af anskaffelse af UIC-vognen skyldtes nok de mange Standard A-vogne (og de mindre antal anskaffede Std B, C mfl). K 4.01 anskaffedes "kun" i ca 13000 eks, men efterfulgtes af nyere Gs-typer. K 4.01 var stort set lig DSB's Gs fra serien 41000-42999, når der ses bort fra detaljer såsom bremseplatform (og andre småting).
Kig selv billeder fra privatbanerne, ofte er "den eller de store" lukkede godsvogne en fransk eller italiensk. Men fotograferne har undgået dem og derfor findes de oftest i billedernes kant......
--
ئۇلغىك