Godsvognsfarver, lidt inspiration og også KBH historie
Dejligt billede, som tidligere har været offentliggjort i 'Lokomotivet' og i *Spor og baner' - dengang kendtes ophavet til billedet ikke. Jeg havde fundet det i en datidig turistbrochure om København. Især bemærkede jeg Ford Thames-varebilen fra Metz Chokolade.
Lidt mere københavneri. Jeg har kigget efter på Rigsarkivet for at finde lidt mere om Metz Chokoladefabrik. Om Brdr. Metz står bl.a. følgende:
"Brdr. Metz A/S
Fra Til Officielle navne
1963 Brdr. Metz A/S
1941 1963 A. Søeborgs Fabrikker A/S
1849 1941 A. Søeborgs Fabriker
Branche: Chokolade- og sukkervarefabrikker
Chokolade- og marcipanfabrik, København. Grundlagt i Sølvgade i København i 1849 af A. Søeborg (1804-1892) og i 1872 overtaget af sønnen F. Søeborg (1840-1917). Fabrikken blev i 1880 flyttet til Jagtvej [lige ved Nørrebros Runddel]. I 1903 overtog cand. pharm. Herluf Rubow (1869-1948) fabrikken; i 1941 blev den omdannet til et aktieselskab. I 1953 blev virksomheden opkøbt af Brdr. Metz, der likviderede Søeborgs Fabriker A/S i 1962 (offcielt hævet 31/1-1963), men fortsatte produktionen under navnet Brdr. E. Metz A/S. I 1971 blev fabriksbygningerne solgt, og produktionen indskrænket og fra 1975 erstattet af ren handelsvirksomhed."
Fra den tidligere ejer Eyvind Metz overtog jeg omkring 1990 noget ældre reklamemateriale, blandt andet en lommekøreplan for Kystbanen cirka 1910-15, men desværre kan jeg af tekniske årsager ikke lægge billeder på denne side.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg