EEP Eisenbahn-Simulation

af TransEuropa, 3/5 2020, 13:21 (1453 dage siden) @ Steff
redigeret af TransEuropa, 3/5 2020, 13:25

Tak for den forståelse du tydeligt udviser i din besvarelse Steff.

Havde EEP været udviklet af folk som dig, og ikke snævertsynede tyskere, så ville Korsbæk se meget anderledes ud. Jeg kunne sagtens pakke min spil-anbefaling ind i en række positiver, der evt kunne lokke danske brugere ind i miljøet. Evt danske brugere med 3D-model kapaciteter.

Men jeg ville hellere være komplet ærlig, således at man kan få en snert af forståelse af, hvorfor jeg sidder i den suppedas jeg gør. Og ikke lokke folk ind i et miljø, som de siden ville fortryde.

Det sidste element jeg ikke har berørt, men som har gjort at jeg er forblevet i EEP, er jo samtidig de mange gode relationer man opbygger i miljøet over tid derinde. Adskillige gode venskaber er opstået, og jeg kan tydeligt føle, at tyskerne sætter uhyre stor pris på mine indsatser - simpelthen fordi jeg er den eneste, der trækker deres jernbanesyn væk fra Tyskland, og giver dem oplevelser fra andre steder i verden. I de sidste måneder er medvinden blevet så stor, at jeg kan mærke at de ellers urokkelige bagmænd bag spillet, nu sidder og kigger meget nysgerrigt med på hvad jeg laver, og en række af dem slås med de gamle, for at få åbnet spillet mod internationale brugere. Så både de fantastiske relationer jeg har opbygget, samt følelsen af at være på "en mission", og nok de stærkeste motivationskræfter, der binder mig til EEP.

Lige nu er mit "trick" at mange af deres brugere og konstruktører ved, at mit næste store projekt bliver OlsenBanden. Stort set ingen af dem kender Matador. Men 70% kender og elsker Egon&Co.

Dvs at hvis jeg spiller mine kort korrekt, så vil der komme ægte danske lokomotiver, vogne, signaler osv, så jeg kan cherrypicke 4-5 scener fra forskellige OB-film, og have en workforce af villige dygtige konstruktører til at bygge modellerne til dem.

VH
Dennis


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak