Tipvogne med rust

af Claus Nielsen, 26/3 2020, 08:48 (1463 dage siden)

Med det fine forårsvejr hev jeg Nystrup Grus' nypatinerede tipvogne ud i solen. Vognene har jeg tidligere patineret med en hammer, så de fik fine buler. Farvemæssigt er de først malet rustrøde, derpå dækket med Vallejo 'chipping medium' og derefter med dækfarven gråsort. Når dækfarvene er tør, kan man med en fugtig pensel forsigtigt fjerne dækfarven hist og her som man lyster - med lidt øvelse og behændighed. 'Chipping medium' gør at dækfarven let løsner sig. Når man er færdig med at fjerne dækfarve, står overfladen tilbage med det, der skal forestille afskallet maling med rust nedenunder. Det hele sikres med et lag klar matlak.
[image]
Tipvogne 4 og 27 poserer bag det lille Lister-lokomotiv.


Det er første gang jeg benytter metoden og jeg er ikke helt sikker på at den kan stå alene. Jeg skal nok se på resultatet lidt længere inden jeg gentager den. Undervejs-billeder, mere info og flere billeder af de færdige vogne kan ses på Nystrup-bloggen.

Mvh Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak