DSB rødbrun/maroon og Humbrol

af Flemming Søeborg, 22/3 2019, 23:34 (1832 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Nogle historiske bemærkninger om farven: I sin tid var det Spiess-Hecker/Baden Jensen i Kolding, der leverede den vinrøde maling til DSB. Märklin fik et par dåser af DSB, dengang My 1106 skulle laves i model - nyheden blev faktisk nævnt som petitstof i Ekstra Bladet. For cirka tyve år siden kontaktede jeg firmaet, der dengang stadig kunne levere den ønskede maling - men i liter-bøtter, og den krævede så vidt jeg husker en speciel grunder (til metal). Om malingen kunne anvendes til modelbemaling, kan jeg ikke svare på, for så langt nåede jeg aldrig. I stedet fandt jeg en velegnet spraymaling fra en billakproducent (Mo-Tip).

I øvrigt fandtes den korrekte farve også fra Precision Paints, som distribueredes via UK-Modeller, men her er vi tilbage i 1980'erne - og evt. resterende dåser er nok indtørrede.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak