NSU Sport Prinz 1959, rød
Pris: 80,00 DKK
NSU var et vesttysk bilmærke produceret af NSU Motorenwerke AG fra 1957 til 1973.
Den første model fra fabrikken i 1957 hed NSU Prinz 30 og var en to-dørs sedan forsynet med en 2-cylindret 583 ccm hækmotor på 20 hk. Bilen var kun 3,1 meter lang men kunne alligvel rumme fire voksne personer.
Modellen blev i 1959 fulgt af NSU Sport Prinz med et karosseri designet af Franco Scaglione fra Bertone i Torino. De første 250 modeller blev bygget i Torino, hvorefter produktionen flyttede til fabrikken Drautz i Neckarsulm i Vesttyskland, som NSU senere købte.
NSU Sport Prinz havde samme motor som NSU Prinz 30 men fik senere den lidt større motor fra NSU Prinz 4 på 598 ccm.
Frem til 1967 blev der i alt produceret lidt over 20.000 NSU Sport Prinz, hvoraf de fleste blev solgt i Vesttyskland.
Herpa´s model er en rød NSU Sport Prinz fra 1959 med rødt og sort interiør, sølvfarvede pyntelister, lygter, kofangere og fælge.
Skriv en anmeldelse
Dit navn:Din anmeldelse: Note: HTML er ikke oversat!
Bedømmelse: Dårlig God
Indtast koden i nedenstående boks:



