H.U.G. og andre med Bg 50 86 29-44 071-2 – juni 1981

af cm, 25/10 2017, 23:20 (2347 dage siden)

Velkommen ombord i Bg-vognen! Vi starter med disse herrer:
[image]
Næsten ens klædt og alle med hvid bagage mærket med rødt kors. De er fra HUG – ”Healere uden grænser” og kalder sig en velgørende organisation. I realiteten nok nærmere en ”velmenende forsamling” – idet de alle tidligere er dømt for kvaksalveri. De burde have kaldt sig K.U.G. – kvaksalvere uden grænser. Alle 4 har netop påbegyndt den lange rejse til Vestafrika – hvor det er deres hensigt at helbrede befolkningen i Dakar for alsken lidelse – under anvendelse af deres lukne grødomslag, svidende pulvere og stinkende creme’er. De kan næsten ikke vente med at komme i gang. Og til deres store glæde, viser det sig at en medrejsende – Jørgen Poulsen – ufaglært arbejder ved DSB – der er på tjenesterejse hjem fra sporarbejder ved Næstved – klager sig over migræne. De ”ordinerer” omgående en medbragt og hjemmelavet ”eliksir” – som Poulsen indtager med – om end kortvarig - taknemmelighed.
Hans ildebefindende forstærkes omgående og Poulsen styrter mod vognens toilet.
[image]
Jeg skal skåne brugerne for næste foto af Poulsen – for om få sekunder efter dette skud breder der sig en brun og ildelugtende plamage på Poulsens ellers orangegule arbejdsbuksebag. Dette bevirker, at han må igennem en særdeles ydmygende gåtur fra destinationsbanegården og til hjemmet – under anvendelse af en gangart man ellers kun ser blandt hærdede cowboys.
[image]
”HUG-kupéen” kort efter at Poulsen er styrtet ud af samme…
[image]
Vi iler videre til næste kupé: Her finder vi Kaj Jensen. Vægter i Ribe. Han er på rejse til Odense, idet kommunen har sendt ham på efteruddannelseskursus hos Falck-Securitas.
[image]
Kaj Jensen i behagelig samtale med en medrejsende - antikvitetshander Hanne Starck.
I næste kupé finder vi 2 husmødre – rede til at snakke fanden et øre af – i hans fravær forsøger de sig i stedet med hinanden.
[image]
[image]
Det er for at undgå passagérer af den art, at bodega-kloge-åge Mads Petersen (arbejdsløs) – har bredt sig som vist på billedet – helt og aldeles imod DSB’s regelværk.
[image]
Her ser vi alenemor og pædagog ”Iben” – og hendes møgunge Rune. Hele deres rejse er præget af sætninger som:
”-Det må du ikke Rune…..”
”-Nej Rune….”
”-Mor bliver ked af det, Rune…”
”-Sæt dig ned, Rune…”
”-Vi er der snart , Rune…”
Er der noget at sige til, at Rune ender med en heroin-nål i armen og tager fast adresse på gulvet i Københavns Hovedbanegård om blot 10 år?
[image]
Den 28-årige Susanne fra Roskilde – der i en uge skal passe sin 16-årige halv-fætter Jan fra Jylland… er der noget at sige til at knægten glæder sig?
[image]
De to 15-årige slyngveninder Pia og Paula… på vej til en Thomas Helmig koncert i Århus. De er enige om ALT! Selv påklædningen.
[image]
En højest usædvanlig stilling at indtage på et toilet i et tog! Men Walther Kenneth Jokumsen’s situation er et resultat af 80’ernes nyligt indførte distriktspsykiatri. Walther er overbevist om, at der kan komme et monster op af afløbet hvis han ikke sætter sin fod over samme. Selv om han presser sit håndled hårdt mod højre øre holder stemmerne ikke op. Han skizzofreni er uhelbredelig og det vil næppe hjælpe at henvende sig til de grøn-sorte herrer fra HUG i den anden ende af vognen….
mvh
Chr

--
[image]

H.U.G. og andre med Bg 50 86 29-44 071-2 – juni 1981

af Niels Kroyer, Perth, Western Australia, 26/10 2017, 05:15 (2346 dage siden) @ cm

Hi Christian
Tak for endnu en herlig historie!
Mvh
Niels
(Down Under)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak