Spørgsmål til DSB Q-Vogne - Signalposten forum

Hej Alle

Jeg er i gang med at bygge et par Q-Vogne i Spor 1 baseret på Arilds byggesæt (Proinor).
Den ene vogn bliver med delvist åbne ventilationslemme og jeg har besluttet at der skal en flok sortbrogede køer inden i vognen.
Den beslutning har så resulteret i nogle spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe med :-)

Hvor mange stk. kvæg var der normalt i en Q-Vogn (lille Q) ?
Gik kvæget løst i vognen eller var de bundet ?
Hvis de var bundet stod de så på en bestemt måde i vognen ?

jeg håber i kan hjælpe med at få mit projekt så korrekt så muligt, i Spor 1 kan man jo tydeligt se alle fejlene :-)
Hvis der er nogle af jer det tilfældig vis har et billede af en ko-proppet Q-Vogn som i vil dele ville det selvfølgeligt være fantastisk.

Mvh.

Ole

Hejsa,

I en stor Q-vogn måtte der være maksimalt 10 heste, så mon ikke det var det samme for køer. Hvis dine modelkøer skal have det godt, nøjes du med 8-9 stk.

Jeg mener, at de gik løs, men at de muligvis blev læsset med hovederne skiftevis mod højre og venstre. Sikker er jeg dog ikke.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Go´formiddag!

Nu er det heldigvis sådan, at antallet af heste/hornkvæg stod angivet på siden af vognen. Helt sikkert på de ”store” Q. Jeg har ikke kunnet finde billeder/tegninger på de små med denne angivelse. Her er blot angivet hvormange ”Centner” vognen måtte bære.

I sin tid udgav ”PT” bøger og ”Kurland” to A4 hæfter, ”Danske godsvogne, anden del, Jernbanemateriel 3” og ”Jernbanemateriel 2”, begge om Q vognene og deres afarter, DSB (JFJ/SJS) og privatbanerne. Begge med en god tekst samt tegninger og billeder. Altså et næsten ”must”, hvis man vil bygge vognmateriel.

Der er dog også noget hjælp at hente på disse sider:
http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=12
der omhandler militære transporter, herunder heste.

Yderligere findes det mest omfattende materiel om disse vogne i Per Topp Nielsens, ”Driftsmateriellet”, der er en kæmpestor udgivelse med løsbladssystem og vognene.

Fælles for de nævnte kildematerialer er dog nok, at de kun fås antikvariske. Status på ”Driftsmateriellet ved jeg ikke”.
Men altså – som også MFL skrev – 10 heste/hornkvæg. Der er indvendigt binderinge, således at det transporterede kvæg/heste ikke led skade med transporten.

Jeg kan IKKE ud fra diverse udgaver af beregninger af togvægte læse direkte, hvor mange heste/kvæg/grise/får der måtte indlæsses i vognmateriellet, men ud fra tallene passer det godt med et sted mellem 8 til 10 stk. kvæg, førstnævnte må så være de små Q, uden at jeg dog er sikker.

Herunder et billede af Hobby-Trade epoke II Q-vogn, hvor du kan se hvad der skal stå på siden af din vogn.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Får vi resultatet at se og en byggebeskrivelse kan du jo altid sende til en lille avis på Sydsjælland ;-) .

NB: Får vi resultatet at se og en byggebeskrivelse kan du jo altid sende til en lille avis på Sydsjælland .

Øh, den korte avis holder da til i Dragør på Amager....

(duk og væk!)

M :-D rten

Til de af jer der er interesseret i bygningen af Q-vogne fra Proinor.no, findes der her en byggebeskrivelse af et af de tidligste byggesæt.
Byggesættene fra Proinor.no er blevet væsentligt opdateret siden da, så man nu opnår en noget finere resultat.

Mvh
Arne
spor1nyt.dk

Hvis jeg ikke husker meget galt, var der binderinge i siderne på Q-vognene - eller i det mindste på nogle af dem. Det foresvæver mig også, at der var den forskel på Sjælland og Jylland/Fyn, at på Sjælland stod kreaturerne på langs i vognene, i Jylland/på Fyn stod de på tværs. Kilden kan muligvis være "En gammel jernbanemands erindringer" af H.H.A. Rambusch eller også "Jernbaneminder" af Holger G. Hansen - begge bøger er værd at (gen)læse. God fornøjelse med byggeriet.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Tusind tak for alle tilbagemeldingerne
Det kastede godt lys på kvægproblematikken :-)

Jeg skal nok poste nogle billeder af projektet

Mvh
Ole

Det kastede godt lys på kvægproblematikken

.........og nok ikke helt alligevel.
Jeg har ledt og ledt efter nogle oversigtstegninger om måden at læsse vogne på, men jeg kan ikke finde hvor. Men det medførte så en del læsning, så antallet af heste eller kvæg (køer) i en Q-vogn, oversteg normalt ikke mere end 6 stk. Altså ikke de 8 - 10 som er anført på siden af de store Q-vogne. Dette antal er rigtigt nok, men KUN I TILFÆLDE AF MILITÆRT BRUG OG KRIG ELLER KRIGSLIGNENDE SITUATIONER!!

Indvendigt var der bindeøjer i siderne og i nogle vogne også i endegavlene. Men den normale måde var at sætte heste og kvæg mellem såkaldte "Bindebomme" (lang træstolpe med øjer i hver ende, der var tøjret i hver side af vognen i en højde på lidt over en meter fra gulvet). Altså man fik en lille åben bås. Der kunne også opsættes trægitre på samme måde som bindebommene. Dette var for mindre dyr som svin eller får, hvor man så kunne have "et antal" i hver bom (spiltorv). Bindebomme og gitre opbevares normalt på stationerne og blev rekvireret her efter ønske.
Altså heste/køer stod normalt på tværs i vognen. f. eks. gavl, hest, bindebom, hest, bindebom, hest og bindebom. Ind og udgangsarealet frit. Herefter bindebom, hest, bindebom, hest, bindebom, hest og gavl. Når jeg ser billeder vender hestene alle samme vej.

I byggebeskrivelsen der er henvist til er skrevet, at vognen er malet hvid indvendig. Men når jeg læser bemalingsforskrifterne igennem står der, at godsvognene indvendigt enten var gule eller brune. Men gule menes nok den okkergule farve. Men hér håber jeg så at nogen - måske i Kina - kan hjælpe med.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg forstår hvide ved I vogne, men ellers?

Kære alle

Den der indvendige farve på en Q-vogn, bliver ved med at spøge i mit hoved. Jeg kan ikke få den til at være hvid på en ellers brunmalet godsvognvogn.

Når jeg ser på Mortens fine gavlbillede synes farven ”natur”, det vil sige den anvendte plankefarve. På Q-vognen på DJM er farven også ”natur”, men nok hen i lidt gulligt. Ligeledes ser indersiden af en Q vogns dør afbildet på bagsiden af JPB´s hæfte, ”Danske Godsvogne, Jernbanemateriel 3, PT bøger 1985” også meget lys ud, men ikke hvid.

Endelig fandt jeg en fotokopi ”Tekniske Betingelser for Levering af Vogne” (ISBN87-87499-15-0) udgivet af Dansk Jernbanearkiv i 1987.

Heri står, at ”Bagage- og Godsvogne samt Bremsehuse maa ikke males indvendig, men skal ferniseres 3 Gange og lakeres én Gang. Alle Jerndele skal paa den indvendige Side af Vognkassen males med en lys Farve, der svarer til træets Kulør. Godsvognenes gulve var fremstillet af ”Pitchpine Planker”.

Og netop denne bemærkning gav anledning til en bemalingsforskrift for det indvendige træ i førerhuset på damplokomotiver i O. F. A. Busses (den yngre) tid, nemlig at de skal males ”Egetræsfarvede”, altså en lys gullig farve, mens ”Postkontorer males og aares Væggene som Ahorn” og ”Kedelrum og Bremsekupe med Gul Farve og Lakeres”.

Så min konklusion må være, at indvendige sider og gulv på Q-vogne, havde en svag gullig farve på grund af de 3 gange fernis og en gang lak på Pitchpine plankerne som nye.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære alle

Den der indvendige farve på en Q-vogn, bliver ved med at spøge i mit hoved. Jeg kan ikke få den til at være hvid på en ellers brunmalet godsvognvogn.

Når jeg ser på Mortens fine gavlbillede synes farven ”natur”, det vil sige den anvendte plankefarve. På Q-vognen på DJM er farven også ”natur”, men nok hen i lidt gulligt. Ligeledes ser indersiden af en Q vogns dør afbildet på bagsiden af JPB´s hæfte, ”Danske Godsvogne, Jernbanemateriel 3, PT bøger 1985” også meget lys ud, men ikke hvid.

Her er bemeldte foto - og endnu et fra samme sted og dag. De giver muuuuuhligvis lidt information mht. hvor tilsmudsning og slitage var mest udbredt på vognene. Vi er i 1951 og øst for Storebælt, muuuuuhligvis på Falster eller i Sydsjælland, men hvor er det henne? Jeg har ikke kunne hitte ud af stedet. Begge fotos er fra DJM7Københavns Foto-Service.

/Morten

[image]
[image]

Go´morn!

Øv, datering af vogne, billeder i det hele taget, kan være en svær en og synes jeg, sandelig også denne.

Morten har opgivet tidspunktet til ca. 1951 og når jeg ser på beklædningen af personerne passer det sikkert også, med den ellers absolut ringe forstand jeg har på dette område.
Men mit spørgsmål kommer så, når jeg ser på det nederste billede, hvor nogle af påskrifterne kan ses på vognsiden. Det BURDE i det mindste kunne indsnævre tidsintervallet lidt, med den usikkerhed, der nu engang er med påskrifter. Det kunne tage næsten 8 inden gennemført, revisions- og opmalingsfrister.

Kom i tanker om, at den gode Jens Bruun-Petersen, fremstillede nogle ualmindeligt gode og instruktive skitser med forklaring for det nu hedengangne
"UK-modelinformation" Og i nr. 11 af juli 1982 side 5 -9, skitse 2 er netop vist påskrifterne, som man kan se lidt af på billedet. Tidsperioden opgivet til ca. 1929 - 1943!

Kan denne manglende tidslomme fra ca. 1943 (angivelsen på "slutdato" for denne type påskrifter) og til det opgivne år som 1951 være korrekt? Hvis JPB angivelse om at det kunne tage op til 8 år for at få ændret anbringelsen af påskrifter passer det jo glimrende, måske også a.h.t. at den anden verdenskrig, der muligvis kunne give lidt problemer med "at følge bestemmelserne".

Modelmæssigt er det jo spændende, da det jo så tydeligt viser, at man skal passe på (udnytte!!) de opgivne epoker. For her har vi en typisk sen epoke II vogn (slut 1941?) kørende i epoke III (1951).

"Farvemæssigt" er det jo svært at aflæse noget som helst. Det øverste billede er der fuld knald på solen direkte på indersiden af dørene, hvor "træfarven" synes hvid, men længere henne og inde i vognen mørkere, svært!

Ønsker alle en fortsat - forhåbentlig - god fredag

Steffen Dresler

Morten har opgivet tidspunktet til ca. 1951 og når jeg ser på beklædningen af personerne passer det sikkert også, med den ellers absolut ringe forstand jeg har på dette område.

Nø nø, fotoåret er ikke "ca. 1951" men entydigt 1951. Det fastslår fotonummeret uden skygge af tvivl. Det er fotostedet, som det volder problemer at identificere. Vi er med overvejende sikkerhed øst for Storebælt, og muligvis er billedet taget i en "privatbaneby" jf. gavlen på den bagvedstående godsvogn på nederste foto.

Med venlig hilsen
Morten

Morten har opgivet tidspunktet til ca. 1951 og når jeg ser på beklædningen af personerne passer det sikkert også, med den ellers absolut ringe forstand jeg har på dette område.

Nø nø, fotoåret er ikke "ca. 1951" men entydigt 1951. Det fastslår fotonummeret uden skygge af tvivl. Det er fotostedet, som det volder problemer at identificere. Vi er med overvejende sikkerhed øst for Storebælt, og muligvis er billedet taget i en "privatbaneby" jf. gavlen på den bagvedstående godsvogn på nederste foto.

Og det var det så. De to fotos er taget i Næstved og viser kreaturer under aflæsning på A/S Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuses private sidespor. I baggrunden en husrække på Farimagsvej.

Med vanlig venlig hilsen
M :-) rten

Og selvfølgelig er det da Næstved, det nuværende Kvægtorv, men jeg har jo også kun boet i byen i 30 år og arbejdet oppe ved siden af slagteriet og set ned på dette fra Grønnegades kaserne. Ved Kostforplejningen (senere cafeteriet) og en gul depotbygning kunne vi se ned, når der kom kreaturer til slagtning og nogen gange gik det så stærkt, at en ko eller to allerede blev skudt udenfor slagterummet og slæbt ind, ubehageligt. Men dengang i slutningen af 1970´erne kom kreaturerne med lastbiler er jeg næsten 100 % sikker på.
Jeg erindre ikke i min tid i Næstved (1969 til 2006 med et par års afbrud) at have set, at der var langsgående kvægramper langs Farimagsvej. På den anden side af vognene over mod den lille restaurant, den med reklamen på gavlen (der hovedsageligt betjente slagterne, hvis man da ikke foretrak ”Christian Nyhavn” i Grønnegade) løb så strækningen ned til Maglemølle og havnen fra stationsområdet. Og sporene herfra er faktisk først blevet optaget for et par år siden.

[image]
På billedet, der er fotograferet OP mod stationsarealet i krydset Ringstedgade/Farimagsvej (dengang populært kaldet for ”Ehlers-krydset”) ses et rangertræk med MH nr. 362 fra havnen. Der hvor Esso skiltet er, begynder den husrække, hvor man kan se gavlene på Q-vognsbilledet og bl.a. med Carlsberg gavlreklamen, bare set modsat fotografiet her. Hvor man kan skimte et lodret DFDS skilt til højre lå så slagteriet og det er så hér der må have været de langsgående kvægramper. Bygningen med den høje rejsning på taget er nedrevet nu. I det hele taget er slagteriet m.v. nu væk og der ligger en enorm stor P-plads og der er bygget en ny vej/sti?? benævnt ”Kvægtorvet” fra Farimagsvej langs Grønnegades kaserne og til Grønnegade.
Jeg kan IKKE huske om der også gik spor ind mod/i slagteriet, men det må jo eventuel tegning kunne vise.
Billedet er i øvrigt optaget 9. juli 1982 kl. 1545!!

Tak til Morten for oplysningsarbejdet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vognene kan sagtens være kalkede i forbindelse med kreaturtransport. Man var på det tidspunkt heller ikke interesseret i krydssmitte fra én forsendelse til en anden. Kalken kunne så spules ud efter transporten. Jeg ved det ikke, men det ligger lige for.

Ikke hvidmalede godsvogne havde cuprinolbehandlet træværk, men den megen desinficering og vask var hård ved vognene, også jerndelene.

I øvrigt var de tekniske betingelser ikke ens alle årene - der findes forskellige udgaver (selvfølgelig) - det er oplagt at Q-vognene på seneste tidspunkt var malet grå indvendig ligesom Gs-vognene.

Vognene kan sagtens være kalkede i forbindelse med kreaturtransport. Man var på det tidspunkt heller ikke interesseret i krydssmitte fra én forsendelse til en anden. Kalken kunne så spules ud efter transporten. Jeg ved det ikke, men det ligger lige for.

Ikke hvidmalede godsvogne havde cuprinolbehandlet træværk, men den megen desinficering og vask var hård ved vognene, også jerndelene.

Dampspuling i 1950 af det indre af en "krogevogn". Det var ganske rigtig hårdt ved vognene. (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum).
[image]

Go´aften!

Herunder et udsnit af "De Danske Statsbaner. Teknisk Betingelser for Levering af Vogne, Maskinafdelingen". Bestemmelser fra 1920´erne.

[image]
(Bibliotek nr. 62.74, ISBN 87-87499-15-0, Dantech PR/graphic 1987, Dansk Jernbanearkiv.)

Det er sikkert rigtigt at bemalingsforskrifterne blev ændrede med tiden. Men de billeder der er vist her, samt ikke offentliggjorte billeder viser dog, at den indvendige side af vognene ikke er malet og synes svagt gullige (3 x fernis + lak). Tilsyneladende bliver vognene kun ilagt et lag halm i vognbunden ved kvægtransport og ikke kalket (kun set efter billeder af Q-vogne).

Det sidste billede med spuling er jo fra en vogn der transporterede kød og ikke levende kvæg/grise/får/heste. Og transportbetingelserne er jo alt andet lige forskellige, heldigvis da for dyrene.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Der MÅ da findes senere Tekniske Betingelser?

Det gør der også - og bl.a. HD-vognene var malede indvendig. Den fra 1930'erne er bedre til "nyere tid".Har for mig at Q-vognene også var det. Veterinærbestemmelser ved kreaturtransport kan sagtens være ændret over tid, bla. af hensyn til begrænsning af mund- og klovsyge mm. Også periodevise forholdsregler. Vognene er dog altid blevet desinficeret på en eller anden måde mellem transporterne - det var en national opgave at sikre mod smittespredning og beholde eksportmarkeder.

Q og HD kan sagtens været malet i okkergul farve og sådan vil være lys på billeder. Det er en billig og holdbar kulør.

I Danmarks Jernbanemuseums billedbase ligger der foreløbig ikke ret mange billeder, men der er da under "Godstransport" nogle med indlæsning af kreaturer og heste i Kolding og Tønder. Der er blandt andet et sødt interiørfoto med en kvie og dens kalv, der øjensynligt skulle have god plads under transporten.

Venlig hilsen
Morten

I Danmarks Jernbanemuseums billedbase ligger der foreløbig ikke ret mange billeder, men der er da under "Godstransport" nogle med indlæsning af kreaturer og heste i Kolding og Tønder. Der er blandt andet et sødt interiørfoto med en kvie og dens kalv, der øjensynligt skulle have god plads under transporten.

Venlig hilsen
Morten

Nok næppe en kvie...
(undskyld)

Nold

:-D :-D :-D :-P :-P :-P :-D :-D :-D Nej, selvfølgelig ikke. Det gik lidt stærkt. Jeg er ikke så god til at multitaske. Tak, Nold. :-) :-) :-)

Med venlig hilsen
M :-) rten

Så er der lidt midtvejsbilleder af Q-Vognene, der mangler stadigt meget, men I kan da se om jeg har forstået jeres gode hjælp med indretningen korrekt.
[image]
[image]
[image]

mvh.
Ole

Kære Ole!

DET er sandeligt flot, spor 1 giver jo nogle muligheder (og begrænsninger i størrelsen).

A.h.t. læsere, der ønsker at starte op (de ved hvor de kan henvende sig med byggesættet), men hvilke "fittings" bruger du og hvor køber du disse?

Og endelig et eget spørgsmål; hvor har du fundet ud af, at den indvendige side skal være hvid? Jeg har søgt og intet fundet.

FLOT, glæder mig til at se næste afsnit :-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Der foresvæver mig noget om kalkning af vogne der har transporteret levende dyr. Ordre J eller L.

Der foresvæver mig noget om kalkning af vogne der har transporteret levende dyr. Ordre J eller L.

Det er meget sandsynligt. Det er nok af hensyn til utøj, der ikke kan klare kalken.

Nold

Hej Steffen

Jeg mindes at have set nogle s/h billeder taget indvendigt hvor farven så meget lys ud. Om det så var en lys gul/okker eller lys grå kan jeg ikke sige.

Den hvide farve er valgt som et kompromis, for at lysne op i vognen, da detaljerne blev for svære at se hvis det var okker/brun (der kommer jo ikke meget lys ind af lemmene :-) )

Mvh
Ole

Hej Ole.
Sådan! Gennemført til mindste detalje. Tillykke med resultatet.
Jeg har prøvet at finde noget om indvendig farve, men uden held.
I "Betænkning angående maling af Statsbanernes rullende Materiel 1926" står der en hel del om udvendig og indvendig behandling af personvogne, udvendig behandling af brune og hvide godsvogne men intet om indvendig behandling. Kan man ud af dette slutte, at vognene slet ingen indvendig behandling fik????????
På de ganske få billeder af Q vogne der findes, hvor man kan se dele af den indvendige beklædning ser de som nye meget lyse ud på de sort/hvide fotografier. At vognene efter transport af svin og kvæg indvendigt blev desinficeret med læsket kalk har nok bidraget til at den lyse overflade blev bevaret. Maling på de indvendige flader havde sikkert heller ikke godt af en gang læsket kalk. Så jeg tror du har ramt ganske godt med den meget lyse grå farve. Udvendigt virker den brune farve (på min skærm) ikke helt så rødbrun som jeg tror de var.
Sidst men ikke mindst, husk at åbne alle lemme i vognen når der er kvæg, svin eller heste ombord. Det har jo også den fordel, at man kan se dit flotte arbejde indvendigt og lasten også. Gavldøren plejede vist også at stå åben når der var svin i vognen.
Håber at se mere fra din heldige hånd.
TAK
Jan-Eddie

Gavldøren plejede vist også at stå åben når der var svin i vognen.

Det så sådan her ud:
[image]
Foto fra 1943. (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum)

Og var det ikke sådan, at i vacuum-tiden kunne standeren drejes ned, så dørene kunne åbnes?

Bjarne

Og var det ikke sådan, at i vacuum-tiden kunne standeren drejes ned, så dørene kunne åbnes?

Sådan kan det vel have været, men det er ikke noget, som jeg umiddelbart har kendskab til.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Et eller andet system må der have været. Standeren sad foran den ene af dørene.

Bjarne

Et eller andet system må der have været. Standeren sad foran den ene af dørene.

Det var vist kun QE.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Også ovenstående eksempel, med de åbne gavldøre, er det muligt at eftergøre med Proinor.no's model.
Såvel sidedørene som gavldørene (både ud- og indvendige) er forberedt for udskæring, så man enten kan montere dem åbne, eller forsyne dem med passende hængsler (hvis man kan finde nogle)!

[image]

Mvh
Arne

OJ, OJ, OOJ, hvor ser det bare godt ud! Måske er køerne lidt for plasticblanke, men på den anden side set er de jo heller ikke matte i virkeligheden. Det er nok svært at finde en balance. Et stort TILLYKKE med det flotte resultat og tak for at du delagtiggør os i resultatet!

Venlig hilsen

M :-) rten

Bare roligt

De får en gang mat lak inden de flytter ind permanent :-)

Mvh
Ole

Bare roligt

De får en gang mat lak inden de flytter ind permanent

Det er muhligvis en god idé. ;-)

(duk og væk!)

Dette er også en Q-vogn. (DJM/Københavns Foto-Service)

[image]

Med venlig hilsen

M :-) rten

Tak Morten :-) !

Og hvid er det så ikke, især hvis man sammenligner med etiketterne på pakkerne. Den er nok? den ferniserede træfarve, her slidt. Og bemærk bindeøjernes antal.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Så er der sket lidt mere på Q-vognene
Qe har fået 99% af detaljerne på vognkassen, og skal nu have undervogn detaljeret, tagpap, og litreringer
[image]
Qd mangler flere dtaljer, men har dog fået pufferne på og kæder på lemmene
[image]

mvh.

Ole

RSS Feed af emne

Tagcloud

MJF Forum

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak