Julegaveidé (1 foto)

af Niels Munch, 20/12 2016, 14:28 (2677 dage siden)

Mange kender det sikkert: Man søger at fange og fastholde sønneke på jernbaneinteressen så tidligt, som muligt.

Og mange har sikkert konstateret Brio-togets fortræffelighed i dette øjemed. Det virkede i hvert fald på junior (f. 1974), og ofte har vi, medens Mor og Storesøster handlede i Schou-EPA, stået på Roskilde stations perroner og kigget beundrende på de nylig designmalede MX-lokomotiver, som fra 1979 desuden fik underhængte plove!

MX blev således "sagen", og den skulle omsættes til Brio. En ophugget Brio-godsvogn måtte levere de fornødne standarddele, og af en stump træ snittede Fatter:

[image]

..... et MX-lokomotiv, der blev designmalet!

At dette stykke hjemmesløjd blev en succes, vidner sliddet om; en opmaling synes påkrævet.

Men det sker næppe. Dels fordampede jernbaneinteressen, da sønneke fik sin første Commodore 64, dels er barnebarnet en - i øvrigt herlig - pige, for hvem Lego Friends er sagen.

Så Brio-toget forbliver udrangeret. Men idéen var da god!


Bedste hilsener & Glædelig Jul

[image]
Niels

Julegaveidé (1 foto)

af cm, 20/12 2016, 18:44 (2677 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af cm, 20/12 2016, 18:48

Mange kender det sikkert: Man søger at fange og fastholde sønneke på jernbaneinteressen så tidligt, som muligt.

Også BRIO har fornyet sig over årene... Jeg er begyndt at give barnebarnet BRIO tog. Det er dog selvkørende - og der er endda lydmodul på den lille banegård - der giver billet-automaten lyd. Men en design-malet MX'er er nu en god idé! Jeg må hjem og i gang! :-)
Tak for tippet og god jul til dig også!

mvh
Chr

--
[image]

Julegaveidé (1 foto)

af re20000, 21/12 2016, 21:24 (2676 dage siden) @ cm

Tak for julehistorien og glædelig jul til hele forum!

Ja junior herhjemme havde ikke tid til at vente på farmand: fire enkroner sat på med blå stifter på et stykke skyggeliste, der havde fået en gang farveblyant. Dertil et papsøm i hver ende til kobling, så var han kørende! og træet flækkede næsten ikke...

Men jeg synes ikke der er noget at skamme sig over vedr bemalingen af MXeren. Der har da kørt (kører?) betydeligt mere medtagne eksemplarer ude i den virkelige verden.

Nold

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak