Bus- og biltips for nørder

af Morten Flindt Larsen, København K, 4/5 2016, 18:41 (2906 dage siden)
redigeret af Morten Flindt Larsen, 4/5 2016, 19:24

På eBay kan man i denne tid være heldig at erhverve sig en 1:87 model fra Atlas Tram Model af en Bristol L Coach 'Hurrell's Amusements'.
[image]
[image]
[image]
[image]

Jeg er blevet opmærksom på denne model, fordi den på mange måder minder om de højre-styrede britiske 'half-cab'-busser, som forskellige danske operatører anskaffede umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Der var tale om busser med førerpladsen siddende i højre side, som blev ombygget med indgang i højre i stedet for venstre side. Denne specialitet har modellen af gode grunde ikke, men alligevel....

De importerede busmærker var - så vidt jeg husker - AEC, GUY og Leyland, men ikke Bristol som Atlas-modellen. Jeg skulle dog mene, at en Bristol minder så meget om de nævnte mærker, at nogen her i forum måske vil finde Atlas model interessant til en 'fordanskning'. An omlakering og danske påskrifter burde ikke være en umulighed

Tipset om den nye Atlas-model er hermed givet videre.

Atlas producerer også en AEC Mammoth kranbil med blokvogn, ligeledes i 1:87.
[image]
Jeg tror ikke, at Mammoth'en er importeret til DK, men måske nogen kan be- eller afkræfte dette?

Firmaet Oxford Die-Cast har under betegnelsen 'Oxford Cubs' produceret en temmelig grov 1:87-model af en Bedford OB-bus i forskellige britiske udførelser, samt en Bedford OB-flyttebil og en - temmelig ukonventionel OB lastbil. De tre biler er solgt i sæt i forskellige firmaers bemalinger. Det britiske karosseri på bussen adskiller sig fra dansk karosseripraksis, men måske også nogle kunne være interesseret i at samle denne model op fra britisk eBay.
[image]

Med venlig hilsen
Morten

Bus- og biltips for nørder - korrektion

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/5 2016, 21:21 (2890 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Morten Flindt Larsen, 20/5 2016, 21:35

På eBay kan man i denne tid være heldig at erhverve sig en 1:87 model fra Atlas Tram Model af en Bristol L Coach 'Hurrell's Amusements'.

Nu har jeg så modtaget min Atlas Model af "kræet" men må med beklagelse konstatere, at modellen hverken - som adskillige forhandlere ellers angiver - er en Atlas Tram model eller som Atlas Trams sporvogne holder skala 1:87. Den ser mistænkeligt ud til at være en Atlas-udgave af Corgis 1:76 Bristol L model.

Jeg skal hermed beklage, at jeg uforvarende er kommet til at viderekolportere den fejlagtige skala-angivelse ud fra en forventning om, at det drejede sig om et produkt i Atlas Tram serien. Den omtalte AEC Mamoth er ligeledes ikke i 1:87, men det ser Oxford Die-Casts "Oxford Cubs" Bedford'er så til gengæld ud til at være. De er i hvert fald ikke i 1:76.

Med beklagende hilsen
M:-( rten

Bus- og biltips for nørder - korrektion

af Morten Flindt Larsen, København K, 22/5 2016, 22:39 (2888 dage siden) @ UTJ

"Til lykke" med købet.

Letkøbt ironi går mig på nerverne, men okay; når jeg ved, at det er dig, så vil jeg være tolerant og forstående. :-P ;-)

Med vanlig venlig hilsen

M:-Drten

Bus- og biltips for nørder - korrektion

af bygger01, 22/5 2016, 23:12 (2888 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg synes, at du skal roses for at melde tilbage, at du ikke fik leveret det, du troede, du havde købt.

Synes selv at det var en god model og prøvede at finde en lignende men endte i 1:76 .....

Bus- og biltips for nørder - korrektion

af UTJ, 23/5 2016, 09:13 (2888 dage siden) @ bygger01

Jeg synes, at du skal roses for at melde tilbage, at du ikke fik leveret det, du troede, du havde købt.

Synes selv at det var en god model og prøvede at finde en lignende men endte i 1:76 .....

At bekende sine fejlkøb er ikke enhver beskåret at kunne publicere. Så ganske enig. Men kunne dog alligevel ikke dy mig når det nu var Hr Med FLere der var initiativtageren. Måske en anden mindre dydig blot havde rost sit eget indkøb til skyerne for at kunne afsætte til en ublu "samlerpris".

Bus- og biltips for nørder - korrektion

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/5 2016, 10:53 (2886 dage siden) @ bygger01

Jeg synes, at du skal roses for at melde tilbage, at du ikke fik leveret det, du troede, du havde købt.

Synes selv at det var en god model og prøvede at finde en lignende men endte i 1:76 .....

Tak tak, det manglede da bare. Folk skal ikke "gå galt i byen" på grund af mine oplysninger. :-|

Ja, det er lidt ærgerligt, at skalaen ikke var som lovet af flere sælgere på eBay, men så må vi jo håbe på, at noget andet og bedre kommer på markedet på et senere tidspunkt.

Skala 1:76/00 bør dog ikke afskrives helt, for visse ting kan faktisk godt anvendes på et 1:87-anlæg. Eksempelvis findes der en nydelig, meget "engelsk" gasbeholder i Hornbys Skaledale hussortiment, som fint kan gøre det ud for en dansk købstadsgasbeholder fra sidste halvdel af 1800-tallet. De første gasværker herhjemme blev opført af engelske ingeniører, der tog arkitekturen med sig til Danmark.

Hvad der ellers måtte kunne anvendes af engelske husmodeller på et dansk anlæg, er - bortset fra meget af det arkitektoniske - nok svært at sige, men nogle industribygninger må der vel kunne findes. I princippet er 00-bygningerne jo 15 % større end H0-bygninger, men mange H0-bygninger er jo så til gengæld ikke i 1:87, så hvis de engelske producenter af husbyggesæt har den samme tilbøjelighed til at nedskalere deres byggesæt, som de kontinentaleuropæiske, så kan man måske være heldig, at deres nedskalering lige rammer de 15 %. Imod denne teori taler, at styrenhuse ikke har været almindelige på det engelske marked (og vel dårligt er det endnu), så englænderne måske endnu ikke har lært de kontinentaleuropæiske husproducenters unoder. Til gengæld er englænderne så traditionelt meget glad for fortrykte papbyggesæt, som jeg ikke vil anbefale at mikse med styrenhuse.

Med venlig hilsen

M:-)rten


Jernbanebøger

Verdens bedste Ib Spang Olsen

Verdens bedste Ib Spang Olsen
Pris 180 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak