Kære Modelbanevenner
Det er mig en glæde at kunne meddele at mosebanen nr. 58 nu er lagt online på.:
issuu.com og på mosebanen.dk Bladet vil senere komme DMJU og sporskiftet.dk
Redaktionen håber dette nummer falder i læsernes smag og ønsker alle en god læselyst!
På redaktionens vegne
Flemming
Kære Flemming.
Jeg gentager gerne mig selv: Det er så dejligt at du / I gider delagtiggøre os andre i alle jeres finurligheder. Samtidig er det godt disponeret og velskrevet. TAK!
Et eksempel på patinering:![[image]](images/uploaded/2016032913165356fa804521c85.jpg)
Heljans F 1200 der er under ombygning til E 964. Der mangler en del rør og detaljer, for jeg synes det er nemmere at patinere med airbrushen når der ikke er noget der sidder i vejen. Maskinen blev lidt for grå, men må gerne ligne én der har været ude på en længere tur.
Det er bare så rigtigt som LT skriver: Det er meget nemt at give modellen for meget snavs. Jeg er én af dem der skal passe meget på, for jeg dænger for meget på inden jeg er tilfreds, og når det så er tørt og kommer ud i lyset - tja, så ses det først rigtigt. tag evt. et billede, så ser man sin model med andre øjne, og det er ofte klogt.
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie
af Lars Torndahl Larsen "LT" 
, Næstved, 29/3 2016, 15:55 (2944 dage siden) @ Jan-Eddie
Kære Jan-Eddie
Tak for rosen med Mosebaneartiklen. Jeg synes nu, at du rammer meget fint med denne model af E 964. Det ser smukt og dygtigt ud. Faktisk mener jeg, at damplokomotiverne er de aller vanskeligste at patinere. For mit vedkommende sikkert, fordi jeg dårligt nænner det. Og det er jo er rigtig dårlig undskyldning. Men, et meget fint eksempel. Tak for kigget!
Mange venlige hilsner
LT
Flot patinering, helhedsindtrykket står rigtigt godt 
Fin artikel i Mosebanen, der er til rigtig god inspiration.
På Youtube findes der som bekendt mange eksempler på hvordan man gør, her er et ret godt et af slagsen om patinering af et damplokomotiv syntes jeg;
https://www.youtube.com/watch?v=DL7TGYT29_4&feature=related
Mvh
Claus
Kære Jan-Eddie
Først vil jeg gratulere dig med det flotte arbejde du indledningsvis har udført i.f.m. patineringen af E 964 og generelt dine andre projekter.
Lidt er for lidt og formeget er formeget og jeg har i hvert tilfælde haft en tildens til i ”min patineringsperiode”, ikke at holde igen.
Men det får mig til at tænke på, at DSB damplokomotiver faktisk helt op til slutningen af 1950´erne og begyndelsen af 1960´erne, egentligt var meget rene at se på, hvilket jo så ikke sort/hvide billeder helt hjælper med at se. Der var jo ansat deciderede ”pudsere” på depoterne, til når maskinerne kom i hus og skulle klargøres. Ved ikke antallet, men på Gb var der jo et helt ”pudser sjak”, der, når de havde tømt røgkammer, fyr og askekasser, ikke bestilte andet, end at rengøre lokomotiverne ved at spule dem, smøre dem ind i solarolie, pudse rør og spritte af de steder det var nødvendigt. Tilsyneladende engang imellem efter princippet 1:1, altså en gang til maskinen og en gang til ganen. Tiden var en anden end i dag. Nå, under alle omstændigheder var det ret sent i damptiden, at kalk vandaflejringer ved tenderklapperne ned langs siden, sikkerhedsventiler, slampotter og kedelventiler etc., fik lov til at udvikle sig. Men som tyske dampere, aldrig!
Jeg har en ide om, at ved patineringen, skal den originale farve kunne tydes ”indenunder” og det betyder jo, at der var nogle ”farve/malingsregler”, der blev fulgt med små afarter selvfølgelig. Men generelt var røgkammerdør, forreste truck, dampmaskine (ikke altid), driv- og kobbelhjul, kedelbåndene, førerhus og tender BLANK sorte. Kedlen havde en mørkegrå farve, næsten som du har malet kedlen på din model. Hvis maskinen havde jernrør (f.eks. E II, Q II og H II) fremstillede under krigen eller lige derefter, var de malede sorte, ellers blankpudsede kobber. Og så fik nogle kobberrør alligevel en gang sort maling på et senere tidspunkt (se billeder). Taget var faktisk hvidligt, smurt med blyhvidt på lærredet og senere den farve tagpappet havde. Blankafslebne flader på gangtøj og styring blank metal.
På litra E var den forreste truck ofte ”blank olie”.
Jeg har vedhæftet et par billeder så du og andre kan se ideen. Og jo, de forskellige fabrikater af danske dampere er forkerte i og med de er sorte over det hele. Men det ville jo nok fordyre modellen noget, hvis der skulle gøres forskel. Men hvis vi kunne få MCK til lige at lave en H I eller H II skulle det nok lykkes!
![[image]](images/uploaded/2016033118365556fd6e4760a28.jpg)
DSB litra H II nr. 783 i Fabriksgården hos Frichs.
Foto: Fabriksfoto
![[image]](images/uploaded/2016033118371256fd6e58d2271.jpg)
DSB litra E I nr. 964 den 31. oktober 1962 i Fredericia.
Foto: DSB arkiv Danmarks jernbanemuseum©
Med venlig hilsen og igen, flot resultat
Steffen Dresler
NB: I bogen "Røg og Dampslag" af HGC, AK og OWL, Stenwalls Förlag, side 12 øverst er der et flot billede af E I 964 netop udkommet fra Vk Ar efter revision. DER kan du tydeligt se forskelle i farver selv om sort hvidt!
af Ole M. Nielsen 
, 31/3 2016, 23:03 (2941 dage siden) @ Steff
Hej Steff.
Billedet af E 964 er taget ved maskindepotet i Århus.
--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk
Hej Ole
Fejl i den originale billedtekst til billedet, beklager, er rettet, TAK!
Fortsat god aften til alle OGSÅ i Aarhus
Steffen Dresler
Kuløren er vel sort over det hele, uanset om fladen fremstår i blank eller ej. At kedelbeklædningen og andre dele fremstod i anden glans skyldtes nok så meget at varmepåvirkning mv nok krævede særlig behandling. Når sprit-pudserne havde været over lokomotivet et par gange var det jo nok smurt så meget ind at hvad det var blankt eller mat fremstod ganske ensartet. Mon ikke det snarere er et problem at 1:1 veteranlokomotiver ikke fremstår med korrekt overflade, men næsten alle som en et malet med ikke særlig korrekt moderne blank maling?
Apropos H2, så er der tegnet en hel del 
Go morgen eller hva´ det nu er på den anden side af jorden!
HVIS nu 1:10 modellerne på Danmarks jernbanemuseum er eksponaterne for, hvordan materiellet så ud farvemæssigt - i store træk - synes jeg at det er gennemgående, at kedlerne er malet med den viste farve på K-maskinen. At der så hér er en ændring med at også røgkammeret er mat gråt eller hvad nu farven er og taget er "tagpap" er en anden sag.
Men jeg er nu overbevist om, at kedlerne IKKE var sorte i tidernes morgen. At der kom mere varmebestandige farver og lakker til er jo en anden sag og at disse også begyndte at blive anvendte på damperne i hvert tilfælde efter noget efter krigen (1945). Men der er jo "smuttere", bl.a. var 964, som henvist til tidligere, i en bemaling man normalt ikke så mere på dette tidspunkt.
Det korte af det lange, så er jeg overbevist om, at kedlerne helt frem til omkring efter krigen, var matte grå og ikke mat sort.
![[image]](images/uploaded/2016040109031156fe394f5a964.jpg)
Mvh
Steffen Dresler
NB: Og så har du jo helt ret i, at museumslokomotiverne er malet "lidt forkert". Men det er jo også "teknikkerne" der maler når maskinen er klar til dette. Og for dem var en damper SORT over det hele.
Du må godt kalde mat sort for "grå", men du skal vide at DSB's betingelser klart skriver "sort" for hele lokomotivet. Men kedlelbeklædningen har ganske korrekt nok været malet i mat farve, sikkert grundet metoden. Grå som udgangspunkt for farven er bare ikke korrekt og jeg håber ikke du skriver det rundt omkring, for det kan man altså ikke afløse af et s/h billede mm.
Du har ret Ulrik.
DSB havde en speciel maling til kedeller og andre dele, som blev udsat for varme. Denne var mat. Førerhussider og tenderkassen en almindelig blank sort maling.
Hilsner Keld
Kære UTJ og Keld!
Men HVORFOR har lokomotiverne, bl.a. 1:10 modellerne så den grå farve og hvorfor er der så STOR forskel på den efter jeres forklaring blank sort på førerhus og tender mv. og så kedlen, man kan se på bl.a. tydelige fabriksbilleder UDEN AT DET ER fabriksfotobemaling?
Litra H I nr. 789, Fabriksfoto Frichs
![[image]](images/uploaded/2016040111353356fe5d0526bca.jpg)
Litra S nr. 725, Fabriksfoto Frichs
![[image]](images/uploaded/2016040111362256fe5d362d05c.jpg)
Litra E II nr. 980, Fabriksfoto Frichs
![[image]](images/uploaded/2016040111375756fe5d95bf391.jpg)
Jeg har set "Betænkning angaaende Maling af Statsbanernes Rullende Materiel", udvalget af 14. juni 1926 igennem og bliver ikke klogere, da man her svinger rundt imellem malerforskrifterne i København og Aarhus, der er VIDT forskellige, men retfærdigvis skriver "Sort oliefarve" også i betænkningens forslag. Men den er sq ikke sort. Der er for STOR forskel mellem en blank og en mat sort.
Men I må have en henvisning ?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Nej, nu er det altså omvendt bevisførelse du beder om. Når du læser i kilder at det er sort og du får at vide at det er hhv mat sort og mere blank sort, så er det altså dig som har bevisbyrden. Du må finde en kilde der siger: "grå". Og ærlig talt kan jeg ikke se ud af de viste billedeksempler at der er tale om grå farve. Når jeg betragter diverse modeller ser jeg en mat sort og ikke en grå farve. Hvis det var grå farve ville man have tilstræbt grå, men ser det ikke, og det er jo støttet af kilder. Men du er så heldig at 100 % sort ikke findes her og at mat sort selvfølgelig i sagens natur har et andet genskin - men det er stadig sort farve i den betydning som kilderne betegner den som og som vi helt almindelige iagttagere også ser det.
Hej Ulrik
Det bliver vi vist ikke enige om. Den eneste kilde jeg kender til er Busses egen beskrivelse af litra P (den lille) hvor han skriver, at lokomotiverne skal være "Hellebraun" o.s.v. Yderligere en beskrivelse, hvor kedlerne vaskes med terpentin, slibes o.s.v. men UDEN angivelse af farve. Men retfærdigt en beskrivelse om SJS lokomotiver for 1864, hvor sort er nævnt på kedlen og at alt under barrierepladen er brun. Iøvrigt var det asfalt maling, der anvendtes på røgkammeret.
Det jeg henviser til er en BETÆNKNING, hvor netop ikke alle forslagene blev fulgt. At det førte til 1929 farverne er en anden sag. Men er er intet nævnt om DSB nr. 10 sort 1929 skulle være til lokomotiver, eller er det noget vi "bare" har vedtaget?
Men da Keld kender til den matte farve, ville jeg da være glad for at høre om hvilken og eventuelle bemalingsforskrifter.
M.h.t. "bevisbyrde" kan du ikke bare sige at det er sort og at jeg skal bevise det modsatte. Sidstnævnte har jeg gjort i og med at VISE billeder fra museet og fabriksbillederne, sidstnævnte godt nok sort/hvide.
Så hvor står det at lokomotiverne efter 1892 var sorte over det hele? Jeg vil nemlig gerne a.h.t. andet anvende disse informationer.
Så det korte af det lange vil jeg påstå - igen, at kedelfarven ikke er mat sort, men en mørkegrå/koksgrå farve, der rigtigt nok MEGET senere blev sort.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
1: ej Busses beskrivelse, men de tekniske betingelser til A og P findes. Lokomotiverne var brune, med sorte røgkamre. Det står tydeligt der (har kopi, men den er langt væk).
2: Ditto Sjællandske tekniske betingelser skriver at sjællandske lokomotiver var sorte med brun (måske lysebrun, kan ikke helt huske det) undervogn.
3: Tekniske betingelser fra perioden med levering af K-maskiner nævner at lokomotiverne var sorte - helt sorte. Der findes et eksemplar i forbindelse med leveringen af OHJ's B-lok i 1900, hvor DSB's template er genanvendt og vedligger sagen.
Du kan få ret, men det er dig må finde arkivalier som underbygger din påstand. Ikke os andre.
Jeg (og formentlig mange andre) kan ikke se at din(e) kilde(r) beskriver en grå farve. Din tolkning af s/h-billeder kan jeg ikke rigtig se viser noget, da vi (jeg gætter på at jeg ikke er alene) ikke kan se at det tydeligt viser en grå bemaling. Og så vil jeg anbefale at du leder efter de Tekniske Bestemmelser som jeg henviser til. De ligger alle på Rigsarkivet, men jeg har fundet frem og kopieret før Daisy mm.
Kære UTJ (skal du aldrig sove???)
SJS/DSB-S
I anskaffelsesspecifikationerne for 1864 af loko står der ganske tydeligt: "Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen, Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8" à 1/4" brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavelsom alle Hjulene males brune". Tilsyneladende bibeholdes denne favekombination også efter statens overtagelse i 1880, da der i en skrivelse i 1883 står: "Locomotiven und Tender werden sehe sorgfältig und dauerhaft bemalt und lackiert. Der Kessel, Dom, Sandkasten, die Rauchkammer und das Wetterhaus das Lokomotiven sowie die Tender werden Schwartz gemalt und an den entsprechenden stellen mit 1/8" bis 1/4" breiten roten Zierstriefen; die Langrahmen, Cylinderbekliedungen und Räder erhalten eine hellbrauner Farbe". Det nye her er, at cylinderbeklædningspladerne også her er malet brune, eller sagt på en anden måde, alt under fodpladen skulle være brunt.
Først efter den endelige sammenlægning i 1892 ændredes farveskemaet, således at hjulnav, rammer og hjulstjerner blev sortmalede, men der er sikkert gået flere år indtil det var fuldstændigt gennemført.
DJDS/DSB-JF
Alle lokomotiverne ved DJDS, JFJ og DSB-JF af engelsk oprindelse var malet mørkebrune med sorte stafferinger og nummeret påmalet i guld. Det har hidtil været antaget, at med leveringen af de første lokomotiver fra Tyskland i 1875, man da gik over til den tyske bemaling med sorte lokomotiver og røde stafferinger og lysebrun undervogn. Men så sent som i 1882 skriver O. F. A. Busse om bemalingsforskrifterne for de nye P-lokomotiver, at de skal ”males og lakeres i en dybbrun farve med stafferinger, det indre af førerhuset med egetræsfarve, ringen om skorstenen med carmin, hvid, carmin og pufferplankerne zinober (mørkerød) og numrene i guld”. O. F. A. Busse havde dog sammen med J. Blair allerede før 1882 fremlagt et forslag om ”den tyske bemaling” med sorte lokomotiver med røde stafferinger og lysebrun undervogn, men det blev ikke godkendt. Derfor kan det tænkes, at den ”tyske bemaling” først er blevet gennemført efter sammenlægningen i 1892 og da med den ændring, at undervognen også skulle være sort. Gradvist herefter blev de ældre lokomotiver ommalet i den sorte farve ved stor (S) reparation.
Så har Busse i ”Handbuch des Eisenbahnwesens” beskrevet, at senere – og det var mens han var Maskindirektør for det samlede DSB efter 1892 vedr. kedlerne:
”Man streicht deshalb diese Teile mit magerer Firnisfarbe und einmal mit Ölfarbe, welcher Terpentin zugesetzt ist, um sie matt zu machen, weil dies gut zu dem blanken Führerhaus steht und man bei der matten Farbe die Unebenheiten im Blech nicht bemerkt, welche die Spartelung sonst verdeckt. Die Verkleidungsbänder werden jedoch staffiert und mit Lokomotivlack gestrichen“.
„Für die Schornsteine und die nicht verkleidete Rauchkammer benutz man schwarzen Asphaltlack, weil die mit firnis angeriebene Farbe die große Wärme an diesen Teilen nicht vertragen würde“.
Så selvom der står sort (Schwartz) vedr. kedlen, bliver farven jo fortyndet flere gange under bemalingen efterhånden som der påføres lag efter slibning og da der er smurt blyhvidt som grunder, fremstår farven ikke sort som i sort, men en mørk koksgrå eller tilsvarende mørk/sort grå farve.
Altså, når lokomotivet udgår efter stor reparation fra værkstedet er kedelfarven ikke sort som i sort blank eller mat, men mørk/sort grå farve.
Og det var jo netop DET den viste model af en ”svensker” viste.
Så for at bringe forvirring i det hele, er herunder et – synes jeg – hammergodt billede af SJ F1200 med et aldeles ureglementeret svensk skorstensbånd på. Bemærk i øvrigt farverne, der er SJ! Fotograferet på Danmarks jernbanemuseum i 30 AUG 2008.
![[image]](images/uploaded/2016040115023456fe8d8a1580c.jpg)
Foto: Steffen Dresler©
Så nu ville det være rart at se en senere DSB forskrift for bemaling af damperne!
Med venlig hilsen
Jeg køber fortsat ikke din hypotese, også selv om du virker meget glad for den.
Blymønje er grunder - den er orangebrun. Mange tynde lag giver god dækkeevne. Der er ikke noget gråt i dette. Asfalttjære er sort, men selvfølgelig ikke den sorte som du får med blank epoxymaling. Du bliver altså nødt til at have styr på gode grundmalinger ![[image]](http://www.postvagnen.com/forum/images/smilies/spitz.png)
Dine arkiv-kildehenvisninger til "det gamle" har du vist i sin tid fået fra mig Bogciteterne har du jo nok fundet i Odense......
Og de svenske "bagepladelokomotiver" har ikke noget med dette at gøre.
![[image]](http://www.postvagnen.com/forum/images/smilies/smiley_kortillstand.gif)
Go´formiddag
Jeg køber fortsat ikke din hypotese, også selv om du virker meget glad for den.
Jeg er glad, ikke fordi det er en hypotese, men noget jeg kan SE på billeder og læse mig til hvorfor
Blymønje er grunder - den er orangebrun. Mange tynde lag giver god dækkeevne. Der er ikke noget gråt i dette. Asfalttjære er sort, men selvfølgelig ikke den sorte som du får med blank epoxymaling. Du bliver altså nødt til at have styr på gode grundmalinger
Den "blyhvide" jeg har set anvendt var IKKE orangebrun, men absolut HVIDLIG og den må da også have været anvendt på diverse tagbeklædninger for BÅDE lokomotiver og vogne, se bl.a. rapporten vedr. malingsforsøgene (1929 farverne). Tagene var jo ikke orange farvede, men hvidlige, ik´
Dine arkiv-kildehenvisninger til "det gamle" har du vist i sin tid fået fra mig
Korrekt og bogcitaterne fra en fantastisk endnu ikke udkommet bog om de jyske damplokomotiver
Og de svenske "bagepladelokomotiver" har ikke noget med dette at gøre.
Ej heller hverken påstået eller skrevet, men vist for at vise farveforskelle og her ovenikøbet på den "fordanskede/forsvenskede" E 964/F1200, ikke andet. Altså ikke noget med meningsudvekslingerne her at gøre.
Så min konklusion vil være, at jeg ser og oplever, at kedlerne ikke var sorte som i sort/sort, men en mørk koksgrå farve grundet (ha-ha) de mange behandlinger med slibning og terpentin. Og det var jo netop dette udgangspunkt, der var med den patinerede model af E 964, at man skulle kunne se den originale farve under patineringen og at denne således IKKE var sort/sort.
Og hvis man er enige i, at kedlerne hos DSB (kender ikke til privatbanerne) i en lang periode var matte, så er alle damperne jo "forkerte" malede, HVIS de høre til dem, der havde matte kedler!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Jeg tilslutter mig gerne rosen af artiklen om "Patinering". Begrebet må vel kunne beskrives som - at tilføre patina..??
Artiklen om forbedringen af CM er ligeledes fin. Jeg foretog selv for år tilbage en lignende operation. Desværre har I som jeg heller ikke fundet et alternativ til de medfølgende indstigningstrin. Jeg synes de er om muligt endnu mere skrøbelige end springværket....
Mvh Ulrik D
Kører både med små
og store tog
Jeg tilslutter mig gerne rosen af artiklen om "Patinering". Begrebet må vel kunne beskrives som - at tilføre patina..??
Artiklen om forbedringen af CM er ligeledes fin. Jeg foretog selv for år tilbage en lignende operation. Desværre har I som jeg heller ikke fundet et alternativ til de medfølgende indstigningstrin. Jeg synes de er om muligt endnu mere skrøbelige end springværket....
Mvh Ulrik D
Kører både med små
og store tog
Hej Ulrik
Vi taker dig og andre for de pæne roser, Nej de trin er til at blive "langskægget" af, måske det kunne være en sag for Dekas!
Gode hilsner
Flemming
Jeg tilslutter mig gerne rosen af artiklen om "Patinering". Begrebet må vel kunne beskrives som - at tilføre patina..??
Artiklen om forbedringen af CM er ligeledes fin. Jeg foretog selv for år tilbage en lignende operation. Desværre har I som jeg heller ikke fundet et alternativ til de medfølgende indstigningstrin. Jeg synes de er om muligt endnu mere skrøbelige end springværket....
Mvh Ulrik D
Kører både med små
og store tog
Hej UlrikVi taker dig og andre for de pæne roser, Nej de trin er til at blive "langskægget" af, måske det kunne være en sag for Dekas!
En stump blød messingplade til selve trinet og 0,5 mm halvhård retstrakt messingtråd til holderne. Den bløde plade til trinet (jeg bruger 0,5 mm) betyder at lodningerne ikke går op ved et stød.
En stump blød messingplade til selve trinet og 0,5 mm halvhård retstrakt messingtråd til holderne. Den bløde plade til trinet (jeg bruger 0,5 mm) betyder at lodningerne ikke går op ved et stød.
Hej Ulrik
Ja det forslag fjerner jo i princippet alle besværligheder!
Problemet med trinnet på CM vognene var i min optik at de egentlig er ganske pæne, nok lidt grove i materiale tykkelse - men egentlig brugbare, var den bøvlede montering. Der betyder at selv en god limning er forholdsvis let at bryde ved stød og at det er vanskeligt at udføre selve limningen, uden synlige limninger. Et andet perspektiv var at med 10 vogne "på lager" virkede det lidt uoverskueligt at skulle fremstille 40 trin i en rimelig ensartet kvalitet. Derfor finder jeg tanken om et metalstøbt sæt tillokkende!
Gode hilsner
Flemming
Et andet perspektiv var at med 10 vogne "på lager" virkede det lidt uoverskueligt at skulle fremstille 40 trin i en rimelig ensartet kvalitet. Derfor finder jeg tanken om et metalstøbt sæt tillokkende!
Men 10 sæt á en eller anden pris kan nemt blive 500 kr. Så er en aften med saven, loddekolbe, en fil og et par tænger sådan set ganske fornuftigt givet ud, udfra et økonomisk perspektiv. På den anden side, hvis resultatet af ikke at have "færdigtrin" til montage er at de 3500-5000 kr i indkøb blot ligger ufærdige i en kasse er der god økonomi i at kaste flere penge efter vognene. Modeltog er lidt á la IC4 - det bliver aldrig helt færdigt og der skal lige bekostes lidt mere......