Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Nordexpress, 4/3 2016, 11:35 (2974 dage siden)

Kan en venlig sjæl fra Rygters Bureau fortælle mig, om der sker noget interessant på Hobbymessen i Valby i denne weekend - altså andet end et mega-kræmmermarked?

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Nikki, 4/3 2016, 13:05 (2974 dage siden) @ Nordexpress

Ingen tvinger dig til at deltage.

God weekend :-)

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Nordexpress, 4/3 2016, 15:52 (2974 dage siden) @ Nikki
redigeret af Nordexpress, 4/3 2016, 15:56

Hej Nikki,

Din logik vil ingen stille til debat, ej heller jeg - men måske andre vidste noget, jeg ikke ved.

Efter at skrevet indlægget ser jeg netop på McKs hjemmeside, at McK afstår fra at deltage i Valby denne weekend

McK seneste nyt

Det får godt nok vægten til at gå tungt nedad på nej-siden :-(

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Nikki, 4/3 2016, 16:38 (2974 dage siden) @ Nordexpress

McKs afbud er gamle nyheder ;-) Ikke desto mindre ærgerligt, men der kommer jo andre :-) Og så har man muligheden for en god handel :-)

Jeg kan nu sagtens følge dig :-)

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Steff, 4/3 2016, 18:39 (2974 dage siden) @ Nordexpress

Jeg er personligt i syv sind om jeg går glip af noget, ved ikke at tage til Valby også denne gang. Du har ret i, at det er – på visse stande – et kræmmermarked uden lige med alskens s&l. Men det er man jo selv herre over.

Jeg tager for det meste kun ind for at hilse på et par personer/forhandlere, hvor man faktisk kun ses en eller to gange årligt og lige ”sladre lidt”.
Nyhedsmæssigt er det jo svært, da der ikke er nogen større forhandler udråb om at der vises/sælges noget specielt.

Men da Nürnberg messen 2016 lige er overstået, KUNNE der jo være håb for, at nogle af nyhederne er dukket op hos forhandlerne og kan ses/købes. Ellers kommer de jo stille og roligt og der er sikkert ikke tilbud på disse, hvis det er det man kommer for.

Så for at slå en time eller halvanden ihjel og ”snakke” lidt, hvad det så end er, er vel OK. Men som skrevet, jeg tror ikke på de store nyheder eller tilbud, for det ville jo have været annonceret, ikke sandt?

Så er man i almindelig tidsnød og bor lidt uden for Valby, tror jeg såmen ikke, at skaden er stor og uoprettelig, hvis man foretager sig andre ting. Og så spare man de penge.

Sidst, så er nyhedens interesse vel også gået bort og træffet er vel i mange tilfælde et forsøg på at komme af med ældre ting og for andre tjene styrtende på indgang, ingen nævnt ingen glemt;-) .

Men når det så er sagt, nyder jeg virkeligt at se modelbyggernes frembringelse af skibe, fly, KVG; det togmæssige ligger det sku lidt svært med, da modelbygning af tog er en saga blot. Og de små ”køkkenbordsfabrikanter” ofte holder sig væk, ÆRGERLIGT!

Så min egen konklusion er nok, at hvis tiden passer, triller jeg forbi lidt søndag formiddag efter kirketid og får mig en grill-pølse og ser på modeller.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af UTJ, 4/3 2016, 18:55 (2974 dage siden) @ Steff

Man tager vel på messer, markeder og udstillinger for at møde bekendte og finde nye bekendtskaber. Nok så meget som at gøre et eller andet fund i tilbudskassen. Nyhederne skal jo nok komme frem til en uanset deltagelse eller ej. 99 % vil altid være kendt på forhånd, men den gode samtale opstår gerne i et miljø hvor der er noget at tale om - det være sig ideer, tilbud, rygter og andet som opstår hvor mange med samme interesse er samlet.

Avatar

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Futfar, Kajerød, 4/3 2016, 21:54 (2974 dage siden) @ Steff

Nu er der mange måder at tjene penge på. Og hvis man bruger så mange kræfter på at lave 2 årlige hobbymesser - som Valbymesserne - er der vel ikke noget galt i det? Forhandlere og udstillere fylkes om pladsene på messerne, og vi som besøgende, er da glade for at kunne mødes med ligesindede, samt få gavn af de mange "messetilbud", der jo helt klart forekommer.
Hobbies af enhver art, er jo også tilstede, så om man er til perlesyning, papirklip, dukketeater eller samler af modelfly, kampvogne eller LEGO, ja, så er der mulighed for at kigge på tingene. Det er jo ikke kun modeltog, og forhandlere af samme, der er på messerne, selvom de jo nok er i flertal.

Hvad angår de seneste nyheder indenfor modeljernbanen, må det vel være op til de enkelte fabrikanter/forhandlere at præsentere disse, og som jeg ser det, er de relevante repræsentanter til stede; det er er jo ikke en kopi af Nürnbergmessen!

Der er næppe tvivl om at indehaveren af Togdillen har en god indkomst ved disse arrangementer, men noget skal han jo leve af;-)

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 5/3 2016, 00:28 (2974 dage siden) @ Nordexpress

Alene Heljans nye tagrytter CP-vogne, vil da være en ret god grund. Og så en masse forhandlere samlet ét sted, så man ikke skal fare land og rige rundt efter det man mangler.

Mvh
Claus

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Steff, 5/3 2016, 15:54 (2973 dage siden) @ Claus E. Hansen

Ja, det blev altså alligevel ”efter kirketid” en lørdag formiddag, hvilket dem der kender mig morede sig over. Selv bedt om det!

Jamen, Valby var som det var forventet og plejede. En stor samling af klubber og forhandlere, alt fra dukkestuemøbler, flymodeller – manglede Holmens faste stok og deres skibe – ,et nyt stort og under opbygning US anlæg, chancen for at blive kørt ned at en ”18 wheeler” fra BUDWISER, spor 1 og G. Og som sædvanlig, udsalg fra diverse ”Dille organisationer” og, og, og.

Der var kommende sporvogne og al skins elektronik og lyde, hold da op, sikken en larm man kan få på en køreaften på et stort anlæg!!

Der VAR nyheder fra Nürnberg og mon ikke at topsællerterne var A.C.M.E sovevogn type U-Hansa (sikken flotte og korrekte påskrifter;-) ), Heljans nye træ tagrytter bogievogne, flot, flot. En kritisk bemærkning fra en publikummer, ”der er jo ikke bagagenet som i en andens fabrikants vogne” og et samstemmende kor udenom ”og hvad ser du med taget på og når vognen står eller køre på anlægget, du kan jo heller ikke se, om der står DSB på askebægrene vel”? Tja, er MJ folket ved at blive FOR forkælede?

A pro pos Søndersø, de første Y-tog i prøvebemaling, der er noget at glæde sig til. Og ROLIG NU, nej der er IKKE planlagt mere dansk for nærværende ud over det lovede. Men skulle der vise sig noget, er købmanden der og griber den.

Der manglede nogle fabrikanter, men de venter måske til at vise deres ting i Jylland? Nå, ja, fik lige chip-tunet min bil, mens jeg så på udstilling, let og elegant, 15 til 20 HK mere, Brian og Ahmed, i kommer til at læse SKODA FABIA foran jer!!

Nå, ja, mødte de sædvanlige og fik ”hyggesnakket” og rakket ned på dem der ikke var der, farligt at blive væk, ik´?

Det kulinariske blev lidt Weinachts Mark tagtigt, en ”Thyringer mit Kraut und Kartoffel Salad” + en årgangs Cola.

Det var faktisk en par hyggelige timer, tror sku jeg kommer igen i november. Men husk at få ændret GPS´en fra Valby og til RØDOVRE!! Bl.a. chance for en P-plads under 600 meter fra ”hvor det sker”.

Sidst en lille personlig ting, støt vores små lokale ”køkkenbordsforhandlere” hvad enten man tænker på epoker eller modeller. Tror de trænger til lidt kærlighed!

Med venlig hilsen fra forårets messe gæst

Steffen Dresler

Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Nikki, 5/3 2016, 18:34 (2973 dage siden) @ Steff

Hej Steffen (dit dejlige menneske ;-))
Tak for din lille stemnings rapport :-)
Ingen tvivl om at køkkenbordsproducenterne fortjener et større fokus. I krisetider er det jo oftest disse småproducenter, der er mest innovative, og kommer med de mest spændende ting: oftest lidt dyrere, i mindre kvanta, men tit meget, meget bedre! Så der har du helt ret:-)

Når nu Heljan åbenbart slutter deres produktion af dansk materiel, så er det måske tid til hamstring?

Er der i den forbindelse en venlig sjæl, der kan oplyse revisions datoerne på henholdsvis MX 1005 samt MY 1114 fra ovennævnte fynske producent?

På forhånd tak :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak