Avatar

Patinering og værdien på modeltog

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 27/6 2014, 21:26 (3588 dage siden)

Jeg har flere gange lagt øre til bekymringer om, hvorvidt værdien af ens modeltog mon falder, hvis man patinerer det.
For hardcore modeltogssamlere, så kan materiellet jo nærmest engang forlade fabrikken, før det "fejler noget", der gør det mindre "interessant" - og så er vi nogle andre, der synes at modeltog er "born to run", til gavn og glæde for en selv og andre.
Indrømmet, patinering er en kunst, og for nybegyndere udi patinering (som mig selv), så er der også en vis risiko for at det bliver noget værre noget.
MEN, en flot udført patinering kan faktisk gøre materiellet mere "interessant", også for andre - det vidner et par eBay-auktioner om, som jeg for nyligt har fulgt af ren og skær interesse, f.eks. disse:


[image]
Solgt for 42.50 EUR.


[image]
Solgt for 61.88 EUR.


[image]
Solgt for 76.00 EUR!!!


Tingene var muligvis ikke blevet solgt til så høje priser, hvis de ikke havde været patineret ;-)
Så måske kunne man endda forøge værdien af de ting, man gerne vil sælge, ved at svine dem lidt til forinden - idéen er hermed givet videre ;-) :-D

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Patinering og værdien på modeltog

af Lasse S, 27/6 2014, 22:49 (3588 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Det er virkelig en meget fin hårgrænse. Ligeså let man kan gøre sit materiel flottere og mere virkelighedstro, ligeså let kan man mere eller mindre ødelægge det. Ihvertfald visuelt.

Jeg nyder at patinere al mit rullende materiel, dog hovedsageligt godsvogne. Det er oftest disse der er mest snavsede på de virkelige skinner. Tit ser godsvogne i model efter min mening helt tosset ud i forhold til virkelighedens verden.
Tag f.eks en almindelig Sgns containervogn fra f. eks Fleischmann, Marklin eller Roco. Det er jo meget få af denne type vogne, der stadig har den fabriksnye grå, blå, røde eller anden farve som de leveres med i model, når de har kørt lidt på skinnerne. Så derfor nyder jeg som sagt at patinere mine vogne :-)

Men det er noget der kræver øvelse og i værste fald så "koster" det som regel et par vogne, som man så må "ofre" for den gode sag :-)
Så jeg vil absolut anbefale at øve sig først på nogle "billige" vogne i samlingen.

Jeg anvender selv hovedsageligt patineringspulver fra blandt andet Faller, Noch samt andre producenter. Det påfører jeg på forskellig vis med diverse former for pensler og bagefter en gang klar lak til at "lukke" patineringen.

Patinering og værdien på modeltog

af Steff, 28/6 2014, 10:33 (3587 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Kære Carsten (og Lasse)!

Den tanke du/I kommer med, om nu en patineret model er mere værd end en ikke patineret, har jeg også ”leget” lidt med. I princippet er der jo ”kun” to veje, nemlig:

- Jeg holder af et tema/mærke/epoke, hvorfor jeg samler på modeltog for med have en samling af dette eller hint og med henblik på eventuelt at sælge dette senere, for at få en gevinst (investering). Derfor skal det hele være mere eller mindre i ”mint” udgave og være i de originale æsker. Jeg ved ikke om jeg skal påsætte de medfølgende løsdele som stiger, balustre mv., eller om de skal ligge i de originale plastikposer. Mit modeltog skal altså ikke køre, men stilles i en vitrine eller lign., ellers taber det jo i værdi. Men jeg frydes ved at se på modellerne og bevidstheden om at jeg har en samling.

- Jeg køre med modeltog og derfor skal det også ligene modeltog, da det jo er virkelighedens verden jeg ønsker at efterlave på mit/klubbens anlæg. Derfor er jeg villig/nødt – finder naturligt - til at foretage ændringer på modellerne hvis nødvendigt. Det være sig konstruktionsmæssigt som patinering. A.h.t. opbevaring er jeg derfor ligeglad med de originale æsker (fylder) og har modellerne stående i kasser med diverse foringer, således at modellerne ikke beskadiges.

Så i min opfattelse er det (næsten) enten eller uden at jeg skal komme med en ”hvad er bedst”. Vi er jo alle glade i hver vores lille verden. Men for mig er det glæden ved at have det jeg ønsker, eventuelt se det køre (har ikke selv en meter skinne) eller se på det i mine ”skiftende” udstillinger i vitriner eller lign. Personligt ligger jeg nok lidt midt imellem, da mange af mine ”tema modeller” har fået en klat maling for at enten forstærke eller eftergøre virkeligheden. Jeg er (næsten) ligeglad med æskerne, da meget er købt i udlandet brugt og i anden ikke korrekt emballage.

Jeg har i et par tilfælde været med til, for et midtfynsk jernbaneforetagende, at prøve at vurdere tilbudte samlinger. Har derfor set på priser i auktionshuse, e-bay, Krolls kataloger, internet, spurgt i diverse forretninger mv. Og i mange tilfælde må jeg desværre konstatere, at ”man” er fantastisk til selv (sælger eller auktionshuset) til at fastsætte priser, der ikke har nogen baggrund i virkeligheden. Ligeledes gør de mange ”antikvitets” udsendelser i TV det heller ikke nemmere for almindelige mennesker, der ikke skal leve af det eller tjene penge. Og m.h.t. auktionshuse har jeg ofte oplevet, at auktionarius – hvis ikke lige umiddelbart bud – selv fastsætter en begyndelsespris højere end vurderingen, de får jo 25 % af det solgte i salær, ikke sandt!

I et tilfælde drejede det sig om en samling på TUSINDVIS af modeltog, bygninger mv., aldrig brugt og i original emballage med prisskiltet fra dengang. Det fyldte 2 store opbevaringsrum. Sælger havde købt dette for at være sikker på en ordentlig pension! Et dansk auktionshus havde vurderet samlingen til en helt fantastisk pris. Trods dette blev ”vores” vurdering (jeg var kun med for at forklare om firmamærkerne og indholdet) at det ikke engang kunne indbringe det, det var købt for dengang, MED MINDRE, man kunne finde en køber, der lige interesserede sig for f.eks. flere hundrede RÖWA/TRIX/ROCO 1:100 modeller personvogne fra 1970´erne, OTRWEIN TEE togsæt, HEINZL messing modeller eller lokomotiver med gammel elektronik. Sælger valgte så, at det skulle sælges i Tyskland. Det indbragte ikke noget særligt, desværre for sælger. Men prisen var jf. samlere fair efter tyske forhold, for det var så specielt og ikke umiddelbart anvendelig på en DK modeljernbane.

I udlandet har jeg set – både Frankrig og nu i England – at man sælger modeller patinerede (HORNBY), eller som i Frankrig, fabrikken (JOUEF) sælger et større antal modeller til et ”patineringsfirma”, der så sælger disse patinerede eller i anden bemaling.

Min egen konklusion er derfor, at jeg synes man skal gøre det, der er bedst for ens egen person uden hensyntagen til, hvad andre mener og gør:
Køre jeg med MODELtog og er glad for dette eller samler jeg på modeljernbane som investering!

Hvis det er førstnævnte, er der mange fine eksempler i diverse udenlandske modeljernbaneblade og det er jo en nydelse at se på et anlæg, hvor både anlægget og de kørende modeller ”passer sammen”. For hvad nytter det at eftergøre naturen og bebyggelserne 100 %, hvis det kørende materiel ligner nymalet plastik?

Med venlig hilsen og forhåbentlig fortsat god weekend.

Steffen Dresler

Patinering og værdien på modeltog

af Tonny Brandt Andersen, 30/6 2014, 08:45 (3585 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg kender mine begrænsninger, så jeg får Asmark til at patinerer det jeg vil ændre ved. Indtil videre har det været i forbindelse med omlitrering, og jeg er meget tilfreds med resultaterne.

[image]

[image]

Jeg har også en EG 3111, fordi Heljan har fjumret og sat to forskellige numre på, den er i øvrigt blevet flot, og ikke så plastikagtig at se på. Det er jo godt at man kan rette fabrikanternes fejl på den måde. Jeg har også en IR4, hvor Togdillen har lavet to vogne med et nummer på den ene side, og et andet på den anden side. De skal nok også have en gang nye numre og patinering :-(

Jeg har også købt noget på QXL, som var patineret. Noget af det trænger dog til at blive lavet om, så det påvirker selvfølgelig også hvad man vil give for det.

Patinering og værdien på modeltog

af jhcn, Lystrup/Århus, 30/6 2014, 09:52 (3585 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Jeg har også en EG 3111, fordi Heljan har fjumret og sat to forskellige numre på, den er i øvrigt blevet flot, og ikke så plastikagtig at se på.

Hej Tonny

Vil du vise et billede af det resultat?

Mvh

--
Henrik

Patinering og værdien på modeltog

af Tonny Brandt Andersen ⌂, 30/6 2014, 12:08 (3585 dage siden) @ jhcn

Ja da, jeg havde bare ikke et billede af den. Jeg plejer at fotografere mit tog, på klubbens anlæg, hvor der også er diorama. Jeg er ikke kommet så langt med min egen bane endnu.

[image]

[image]

Patinering og værdien på modeltog

af Tonny Brandt Andersen, 30/6 2014, 12:23 (3585 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Her er også en EG fotograferet fra taget af Odense bandgårdscenter 18.11.2013.

[image]

Patinering og værdien på modeltog

af jhcn, Lystrup/Århus, 30/6 2014, 17:04 (3585 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Mange tak!
Det ligner en løsning jeg også kunne finde på at vælge

--
Henrik

Avatar

Patinering og værdien på modeltog

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 7/9 2014, 08:56 (3516 dage siden) @ Carsten B. Thomsen
redigeret af Carsten B. Thomsen, 7/9 2014, 09:02

Indrømmet, patinering er en kunst, og for nybegyndere udi patinering (som mig selv), så er der også en vis risiko for at det bliver noget værre noget.
MEN, en flot udført patinering kan faktisk gøre materiellet mere "interessant", også for andre - det vidner et par eBay-auktioner om, som jeg for nyligt har fulgt af ren og skær interesse, f.eks. disse:

Her er så et par yderligere eksempler på, at modeltog kan blive mere interessant (og mere værd) med en gang herlig snavs - hvilket kan betragtes som endnu et par gode argumenter for at svine sit modeltog til á la forbilledet:


[image]

Fleischmann 5314 86 DB Gs Solgt for 21.00 EUR


[image]

Roco DB AG Teleskopvogn solgt for 57.69 EUR


[image]

Og "højdespringeren" Roco DR Gbs-type: Solgt for 89.88 EUR!!!


Med lidt øvelse på nogle af skrotkassens gamle LIMA-plasticvogne fra 1970'erne, inden de dyre vogne svines til, så kunne det - med lidt håndelag - måske endda blive til en god forretning ;-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Patinering og værdien på modeltog

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/9 2014, 17:04 (3516 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

"Jeg har flere gange lagt øre til bekymringer om, hvorvidt værdien af ens modeltog mon falder, hvis man patinerer det."

Det kan den meget vel gøre, hvis det f.eks. ser sådan her ud og man ikke kan få overbevist køber om, at patineringen da søreme er "forbilledetro" ;-):-P :-P :

[image]

Med spøgefuld hilsen

M:-Drten

Avatar

Patinering og værdien på modeltog

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 9/9 2014, 16:36 (3514 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

"Jeg har flere gange lagt øre til bekymringer om, hvorvidt værdien af ens modeltog mon falder, hvis man patinerer det."

Det kan den meget vel gøre, hvis det f.eks. ser sådan her ud og man ikke kan få overbevist køber om, at patineringen da søreme er "forbilledetro" ;-):-P :-P :

[image]

Med spøgefuld hilsen

M:-Drten

Hehe - det kunne se ud til at én, som var igang med at sniffe maling, sørme kom til at nyse af det :-D :-D :-D
Hvad mon disse skønheder ville kunne indbringe på f.eks. eBay ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Patinering og værdien på modeltog

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/9 2014, 18:46 (3514 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Sådanne skønheder bliver faktisk udbudt på eBay (og QXL m.fl.), men hidtil har jeg ikke set noget af den slags blive solgt. :-D :-D :-D

Vh
M

Jernbanebøger

Gjerrildbanen - En Rejse Gennem Norddjurs

Gjerrildbanen - En Rejse Gennem Norddjurs
Pris 290 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak