De stod af i Roskilde 1/2

af cm @, tirsdag 21. august, 2018, 12:38 (60 dage siden)

Selvfølgelig havde banken forberedt personalet på forholdsregler i forbindelse med røveri. Hvor knappen sad – og at penge blot skulle udleveres. At sikkerheden for ansatte og kunder til enhver tid kommer i første række. At oplevelser af den art kan have følgevirkninger i årevis. Ligeledes – og i anden omgang - de mange tips til hvorledes man vurderer højde, vægt, nationalitet og alder på en bankrøver. Årlige kurser og seminarer med politi og kolleger, der havde været så uheldige at skulle stå igennem en sådan voldsom oplevelse. Alligevel kom det bag på Lisbeth Andersen – da først hun stod midt i situationen. Hun forbløffedes over mange ting, da hun minutter efter røveriet sad tilbage med de andre og kunderne. Hun følte ikke frygt. Hun følte intet raseri mod forbryderen. Ingen følelser - anden end en uforklarlig fornemmelse af sommerfugle i maven… faktisk som da hun for efterhånden en årrække siden mødte Klaus. Næsten som en blanding af spænding og forelskelse. Bankrøverens smil og indbydende blik havde bragt hende i konflikt med sig selv. Hans aftershave sad i hendes næsebor endnu. Hun kendte den – var sikker på, at hvis hun gennemgik en snuseprøve hos f.eks MATAS – ville det nok komme i nærheden af duften af TABAC – eller ligefrem være TABAC. Ikke som Klaus’ sure Aqua Velva – fra FDB – som han havde brugt al den tid hun havde kendt ham. Det var det smil og hans øjne – lidt frækt og lidt anerkendende – som hun havde hæftet sig mest ved. Hun afhørtes af Politiet – opgav hendes estimat på højde, vægt alder og nationalitet. Han talte godt dansk – men med en ubestemmelig accent. Hun nævnte ikke aftershaven eller hans underfundige smil.
For John Forbes-Smith var bankrøveriet ren rutine. Næsten for kedeligt. Det var gået godt – helt efter bogen (hvis der ellers var skrevet bøger om den slags) – og udbyttet var efter omregning af danske kroner til pund – i omegnen af 7000 pund sterling – give some – take some. Flugtrute perfektioneret – spor minimeret. Han følte sig allerede et par timer efter røveriet ganske sikker på at dette ville ende op i en uopklaret sag for det danske politi. Som alle de andre røverier, han havde udført i det meste af vesteuropa de sidste 8 måneder. Han havde sat sig et mål: 100.000 pund – herefter afslutte karrieren som desperado abrupt. Og med dette seneste røveri – var pengene i hus. Han ville åbne et hotel i hans fødeland – Belize – hvor han kom til verden for nu 37 år siden. Men én ting var anderledes ved dette sidste røveri. Kassedamen. Allerede da han løb ind i banken og han routinemæssigt havde dannet sig et overblik over situationen, var han et øjeblik fanget af synet af hende. Antallet af kunder. De ansattes position og antal. Alle de ting som ville være uforudsigelige. Arkitektur og indretning med videre – havde han for længst undersøgt. Men kassedamen – hun var over de 30 – men havde et yderst tiltalende udseende. Disse lyse danske kvinder – havde hverken tiltrukket ham mere eller mindre end kvinder verden over i øvrigt. Men kassedamen…. – han havde under røveriet anvendt vel en 10 – 20 sekunder mere end nødvendigt for blot at indprente sig hendes udseende… Hvad der tiltrak ham ved netop denne kvinde, stod for ham som en gåde… men det var ham umuligt at få hende ud af sin hukommelse igen. Hun havde ikke virket synderligt chokeret eller angst. Mere var det som om hun udtrykte en slags nysgerrig interesse for hans person. Han følte en længsel – et begær – efter hende. Han ville risikere en hel del ved at opsøge hende eller blot prøve på, at finde frem til hendes identitet. 2 dage efter røveriet havde hans lyst til hende ikke fortaget sig – og han besluttede sig for at sætte alt på et bræt. (fortsættes)

[image]

--
[image]

De stod af i Roskilde 2/2

af cm @, tirsdag 21. august, 2018, 12:40 (60 dage siden) @ cm

Lisbeth Andersen hadede turene med Klaus til hendes svigermor i Kalundborg. Disse røvsyge lørdage, hvor Klaus og hans mor Agnethe nærmest talte hen over hovedet på hende – hvor hendes mening ikke var efterspurgt, hendes tilstedeværelse ikke ønsket og alligevel afkrævet – og hvor hun allernådigst kunne give tilbud om at hjælpe med opvasken. Frem og tilbage i DSB’s røvsyge tog – fordi Klaus ikke ville anskaffe bil – de penge skulle spares op til ferier som de aldrig kom afsted på alligevel. Hun takkede guderne for at Klaus var konstateret steril – og for at børn aldrig var blevet til noget i hendes – også i andre henseender -tomme ægteskab. Heller ikke Klaus’ sterilitet var et tema… Agnethe beskyldte Lisbeth for simpelthen at være ”gold”.
Tidligere sporvognskonduktør – nu P-vagt ved Københavns Kommune – Klaus Andersen havde sat sig mageligt tilrette ved sin hustru i toget til Kalundborg. Han glædede sig. Den stod på frikadeller hos hans mor – en livret som hans ubehjælpsomme kone Lisbeth aldrig havde kunnet matche helt. Uanset hvor mange gange hun havde forsøgt sig – var frikadellerne aldrig helt blevet helt det samme i Lisbeth’s køkken, som hjemme hos hans mor. Det var som om Lisbeth nægtede at gøre sig umage. Hun havde ikke sjælen med i det. Han konstaterede tilfreds, at toget afgik planmæssigt fra København H og han følte næsten duften af hans mors frikadeller i næseborene – selvom dette naturligvis var umuligt. Først troede han, at Lisbeth rejste sig hurtigt op fra hendes plads ved hans side. Da han kiggede op – stod en fremmed mand med en pistol og sigtede på ham. Lisbeth holdt han med et greb om hendes arm og pistolen begyndte at vinke ham op af sædet. ”Hov – hvad fanden…” nåede han at sige – så blev pistolens munding presset fast mod hans brystkasse og Klaus måtte følge med. Udenom forbryderen og Lisbeth og i retning af mellemgangen – nu gående forrest med pistolmundingen mod ryggen. I mellemgangen sparkedes han i knæhaserne og sank uvilkårligt ned på knæ. Han fik på et dansk – med accent – besked på at holde hænderne om baghovedet.
Lisbeth blev med et rykket op af sædet af en myndig hånd der havde et fast tag i hendes overarm. Hun genkendte først aftershaven – så bankrøveren fra i Torsdags. Han havde en pistol – som han holdt i retning af Klaus – og et kort øjeblik håbede hun på at bankrøveren ville trykke af. En mor med et barn flygtede bort i retning væk fra mellemgangen. Bankrøveren flyttede grebet fra hendes overarm og holdt hende nu med hans ubevæbnede arm om ryggen på hende. Fast og myndigt – og alligevel nænsomt. Klaus blev dirigeret ud i mellemgangen. ”Hov – hvad fanden…” – var det eneste han havde sagt – herefter stod frygten malet i hans ansigt. Lidet anede Lisbeth hvad der nu skulle ske – men inderst inde følte hun en taknemmelighed overfor skæbnen – ja for afbrydelsen af en i detailler forudsigelig deprimerende lørdag i Kalundborg.
Da toget standsede havde bankrøveren lettet sit tag om hende og pistolen var vist forsvundet ned i hans jakkelomme. Han tog hendes hånd i hans. Klaus vendte stadigt ryggen til og dirrede – formentlig af frygt for sit eget liv. Dørene gik op. De stod af i Roskilde.

[image]


mvh
Chr

--
[image]

Avatar

De stod af i Roskilde 2/2

af Futfar @, Kajerød, tirsdag 21. august, 2018, 17:45 (59 dage siden) @ cm

Ja, se det er jo et rigtigt "Æventyr", som HCA kunne have begået ;-).
Hvor får du det dog fra??
Da vognen jo er en Bns, kan det fint passe med at Klaus nu var "degraderet" fra at være konduktør - formentlig på Linie 5, som var den sidste sporvogn i landet - ved KS, til nu at være P-vagt ved Kommunen; en skæbne der overgik en lang række ansatte ved KS.
Jeg reflekterer lidt over Lisbeths evne til at genkende duften af røverens brug af lige præcis TABAC - som var ganske ny på det danske marked på det tidspunkt - knytter der sig noget særligt ved lige den duft? :-D.
Hvorom alting er, en fin historie med fine fotos. Tak for det! ;-).

--
Med venlig hilsen
Futfar.

De stod af i Roskilde 2/2

af re20000, tirsdag 21. august, 2018, 22:42 (59 dage siden) @ cm

[image]

En af de betjente, der straks blev sat til at opklare "bortførelsen" pådrog sig et livslangt traume over at forbrydelsen ikke lod sig opklare. Så sent som 20 år efter blev han set løbe op og ned ad gaderne på det indre Nørrebro i København stadig råbende det, der slap over hans læber da han var sprunget ud af patruljevognen og spænet ind i kupeen med de lamslåede passagerer: Skyd efter benene!

(Duk og væk Og tak herfra for endnu en H0-perle)

Nold

De stod af i Roskilde 2/2

af ikj, onsdag 22. august, 2018, 20:24 (58 dage siden) @ cm

Den overskrift trak lidt i en gammel husar - nå, hurtigt videre ;-)

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen