Avatar

Anvendelsen af BDg i internationale tog ?

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 21/2 2018, 22:28 (2246 dage siden)

Så fik jeg endelig fingrene i de 5 røde McK "gummivogne", som jeg havde "forelsket" mig i - Ag + ABg + Bg + Bv + BDg.
Det er virkelig lækre sager.
ABg, Bg og BDg havde jeg planer om at bruge som lokalvogne i internationale tog - men i tidsrummet mellem at jeg bestilte dem i sommers og nu hvor jeg for nyligt endelig fik mulighed for at afhente dem (for en uges tid siden) hos Hobbykæden i Nørresundby - er mine planer med vognene gået lidt i glemmebogen - især hvad angår BDg-vognen. Hukommelsen er ikke lige hvad den har været...

Så spørgsmålet er nu, hvilke internationale tog i Danmark at BDg-vognene har været benyttet som (en af flere) lokalvogne ?.
Øverst på side 90 i "Internationale Tog via Øresund" indgår BDg-vognen i et lille MO-fremført internationalt tog på Kystbanen - det er den eneste fotodokumentation, som jeg sådan lige umiddelbart er "snublet" over.
Og det var med sikkerhed ikke det tog, jeg havde i tankerne dengang.
Så lige nu grubler jeg over, hvorfor jeg egentlig skulle have fingrene i en BDg-vogn også :-)
Er der nogen, der kan hjælpe mig, så den flotte vogn kan indgå i nogle kulørte internationale tog i en (nogenlunde) korrekt oprangering ?.
På forhånd tusind tak :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak