F2010 teak CRM?

af kka-dk, 10/10 2017, 22:35 (2388 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nydeligt arbejde, du har "begået". :-) :-) :-) Det jeg efterspurgte, var dog en teak CMR med lukkede endeperroner til epoke IIIb. Det skuffer mig lidt, at HobbyTrade ikke lavede en sådan, nu de alligevel var i gang, frem for at man som uøvet maler selv skal til at fumle med teak, men okay, de havde måske mere presserende sager at beskæftige sig med den gang.

Taaak. Det er faktisk min første maling af en teakvogn ;-) Jeg vil vove den påstand, at det er langt lettere at få et pænt resultat med en sådan som uøvet end f.eks. en almindelig vinrød vogn. Evt. penselstrøg eller uens dækning vil næppe kunne ses, og nærmest være en fordel.

Jeg har blot benyttet den gamle metode: Grundmaling med en mat, mørk gul. Gerne en billig spray fra farvehandleren med et par tynde lag. Derefter penselmaling (lodrette strøg) med en ca. 50% fortyndet mellembrun - jeg har brugt Vallejo 70875 Beige Brown, på vandbasis og nem at arbejde med. Den eksakte nuance er nærmest underordnet. Når det er helt tørt (hvilket går ret hurtig), males igen med lodrette strøg en kraftigt (70-80%) fortyndet sort, så den nærmest af sig selv lægger sig i rillerne. Dernæst litrerings-påsætning (husk blødgører pga. rillerne), og til sidst når alt er gennemtørt en halvblank eller blank spray - jeg har brug Testors 1260, Dullcote. Det sidste er vistnok noget halvgiftigt stads, så udendørs eller rigelig udluftning.

Mvh. Klaus K


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak