McK nyheder + et par billeder.

af Steff, 31/10 2016, 16:35 (2706 dage siden) @ UTJ

Nej, jeg vil nu ikke sådan umiddelbart give dig ret. Det kommer jo an på, hvad der lægges i ”at konstruere”. Byggetegninger mv. blev udført af den pågældende fabrik, men korrekt, at ide og hovedtegninger i Busse tiden (1892 til 1909) til de nævnte loko, indledningsvis blev foretaget af Maskinafdelingens konstruktions- og tegningskontor i København. Man kan se, at DSB selv udformede grovskitserne, hovedmål og andre specifikationer samt evt. ønsker om materialevalg m.v. Men bygningstegninger og andet, var et samarbejde mellem fabrikken og DSB og hvor DSB godkendte de fremsendte tegninger. Og dette var "en krig" der kostede tid og penge. Der er jo en stor forskel på ”at konstruere” og ”at bygge”. Og det viser korrespondancen jo også. Og masser af konstruktionsdetaljer kunne byggemæssigt måske ikke lade sig gøre, eller man havde andre og måske bedre og billigere ideer.
Litra GI var en litra E (Stephenson) uden dog iøvrigt at fremstille en direkte kopi og litra HsII var en videreudvikling/ændring af et lokomotiv til "Ermstahl-bahn" etc.
Men som en fordel og god tilgang til nye lokomotivlitra var "en genbrug" af detaljer. Litra (A) K, C, F, G II/III, O og lidt D, havde jo en meget stor del tilfælles m.h.t. armaturer, hjulstørrelser, cylindre, slag, gangtøj, sanding m.v., hvilket jo gjorde dem til en slags standard (normal) lokomotiver.

[image]

Generaldirektør Ambt ville ikke efter Busses afgang - og i overensstemmelse med den nye Maskindirektør A. Floor - bruge unødige midler til konstruktion, der bedre og billigere kunne gøres i udlandet og samtidig dermed, få andel i de nyheder og andet, man ikke ellers havde tilgang til i og med man fastholdt egne principper over for leverandørerne.
Når dette så er skrevet, fik FRICHS overhovedet ikke frit løb, da man konstruerede litra Q. De tegnede godt nok, men DSB godkendte og fik ændret en mængde detaljer under konstruktionsarbejdet. Bl.a. at lokomotiverne SKULLE have dampmaskiner med Ø 460 mm og ikke de af FRICHS tegnede på Ø 430 mm. Groft sagt blev litra Q jo en litra D (IV) uden overheder og firekoblet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak