målestoksforhold/skala

af Morten Flindt Larsen, København K, 22/7 2016, 22:04 (2834 dage siden) @ Claus E. Hansen

Når det så er sagt, så laver Märklin bl.a. nogen rigtig flotte modelrigtige godsvogne, fuldt ud på højde med hvad andre producenter gør. Og ofte også i en bedre kvalitet.

Det med modelrigtigheden kan diskuteres; mange af Märklins modeller er for 'højbenede' af hensyn til hjulenes store flanger, og går man dem efter i sømmene er de langt fra altid målfaste i detaljerne, har grove graveringer etc. Det med den "bedre kvalitet" er ganske rigtig kun "ofte" og dermed ikke altid. Ofte er der tale om grovere kvalitet, hvilket jeg ikke mener er en bedre kvalitet. Det med den "bedre kvalitet" anser jeg ikke for andet end et popsmart mantra for dem, der hyper Märklin, og som derfor er tilbøjelige til at se igennem fingre med modellernes visuelle fejl og mangler. Man er nødt til at vurdere hver enkelt model i forhold til konkurrenternes modeller af samme vogntype, og her er det min erfaring, at Märklin ofte taber jf. ovenstående. Dette fremgår også af f.eks. modelvurderingerne i Stefan Carstens godsvognsbøger. Men konkurrenterne kan naturligvis også levere noget, der ikke holder til nærmere prøvelse. Generaliseringer kan man bare ikke bruge til noget som helst.

Med venlig hilsen

M:-Drten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak