OT Tankstationer fra Shell

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/4 2016, 08:40 (2937 dage siden) @ pediHg

Husker at for nogle år siden foreslog en ven, at vi samlede ind til Shell, for de havde været i Danmark i 125 år uden at kunne få et overskud op, så der var nok til at betale skat.
Synd, ikke...

Det var da en smuk lille anekdote, men dog udtryk for en monumental uvidenhed, der må falde tilbage på enten den pågældende vens skolegang eller et temmelig løst forhold til den virkelighed, han befinder sig i.

Aktieselskabet Dansk Shell har eksisteret siden maj 1913; dvs. ikke i 125 år, men i kun 103 år. Af disse år har Dansk Shell betalt skat alle årene undtagen et enkelt (vistnok startåret). Fra 1997 til 2002 betalte Dansk Shell således mere end 787 mio. kroner i selskabsskat. Dette skal ses i forhold til et overskud før skat på 2,67 mia. kroner.

Også hvad nordsøolien angår, betaler Shell-koncernen skat - ellers havde forligskredsen bag Togfonden jo nok også fremstået som lettere idiotisk. I 2013 var Shell Olie- og gasudvinding Danmark således det selskab, der overhovedet betalte mest i skat i Danmark, idet de lagde 7,5 milliarder kroner i statskassen. Samme år betalte A/S Dansk Shell 3,8 milliarder kroner i selskabsskat.

Shell er således ubetinget en af de største udenlandske bidragsydere til det danske samfund. Dette er i øvrigt helt i tråd med Shell Gruppens Forretningsprincipper, der fastslår, at Shell skal drive forretning på en samfundsansvarlig måde. At der så er lokale Shell-selskaber andre steder i verden, som åbenlyst har fejlet, hvad disse principper angår, tror jeg at Shell-gruppens øverste ledelse løbende følger op på. Shell har ikke råd til at lade et dårligt image skade forretningen.


Med venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak