Esso tankstation i Sorø - lige til modelbanen

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/4 2016, 08:46 (2917 dage siden) @ Svend B J
redigeret af Morten Flindt Larsen, 3/4 2016, 08:56

Type-tankstationer efter dansk forbillede findes ikke i en ordentlig færdigmodel. Heljans Esso-tank fra ca. 1965 er for lille, men benzinpumper og skiltning er dog anvendelige. De tyske producenters modeller er - nå ja, for tyske og har ikke megen lighed med danske anlæg. Efter min mening er den mest anvendelige model på markedet City Classics', som ses herunder.
[image]
Ganske vist er bygningen opført med en art elementkakler i stedet for pudset mur, men mon ikke de fine riller kan spartles ud og slibes væk som led i en fordanskning? Også denne bygning er lidt klejn til store biltyper, men synes dog bedre end Heljans tank. Heljan leverer bensinpumper og skilte jf. ovenstående. Den klassiske danske skiltegalge med Esso-skiltet er nok den største nød at knække, med mindre man har et gammelt, pænt Lego-skilt liggende i brokkassen.

Walthers har også en fin tankstation i deres program, men her er det skrå vindues-arrangement i butikken fuldstændig atypisk for en dansk tank.
[image]


Med venlig hilsen
Morten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak