Kære UTJ (skal du aldrig sove???)

SJS/DSB-S
I anskaffelsesspecifikationerne for 1864 af loko står der ganske tydeligt: "Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen, Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8" à 1/4" brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavelsom alle Hjulene males brune". Tilsyneladende bibeholdes denne favekombination også efter statens overtagelse i 1880, da der i en skrivelse i 1883 står: "Locomotiven und Tender werden sehe sorgfältig und dauerhaft bemalt und lackiert. Der Kessel, Dom, Sandkasten, die Rauchkammer und das Wetterhaus das Lokomotiven sowie die Tender werden Schwartz gemalt und an den entsprechenden stellen mit 1/8" bis 1/4" breiten roten Zierstriefen; die Langrahmen, Cylinderbekliedungen und Räder erhalten eine hellbrauner Farbe". Det nye her er, at cylinderbeklædningspladerne også her er malet brune, eller sagt på en anden måde, alt under fodpladen skulle være brunt.
Først efter den endelige sammenlægning i 1892 ændredes farveskemaet, således at hjulnav, rammer og hjulstjerner blev sortmalede, men der er sikkert gået flere år indtil det var fuldstændigt gennemført.

DJDS/DSB-JF
Alle lokomotiverne ved DJDS, JFJ og DSB-JF af engelsk oprindelse var malet mørkebrune med sorte stafferinger og nummeret påmalet i guld. Det har hidtil været antaget, at med leveringen af de første lokomotiver fra Tyskland i 1875, man da gik over til den tyske bemaling med sorte lokomotiver og røde stafferinger og lysebrun undervogn. Men så sent som i 1882 skriver O. F. A. Busse om bemalingsforskrifterne for de nye P-lokomotiver, at de skal ”males og lakeres i en dybbrun farve med stafferinger, det indre af førerhuset med egetræsfarve, ringen om skorstenen med carmin, hvid, carmin og pufferplankerne zinober (mørkerød) og numrene i guld”. O. F. A. Busse havde dog sammen med J. Blair allerede før 1882 fremlagt et forslag om ”den tyske bemaling” med sorte lokomotiver med røde stafferinger og lysebrun undervogn, men det blev ikke godkendt. Derfor kan det tænkes, at den ”tyske bemaling” først er blevet gennemført efter sammenlægningen i 1892 og da med den ændring, at undervognen også skulle være sort. Gradvist herefter blev de ældre lokomotiver ommalet i den sorte farve ved stor (S) reparation.

Så har Busse i ”Handbuch des Eisenbahnwesens” beskrevet, at senere – og det var mens han var Maskindirektør for det samlede DSB efter 1892 vedr. kedlerne:

”Man streicht deshalb diese Teile mit magerer Firnisfarbe und einmal mit Ölfarbe, welcher Terpentin zugesetzt ist, um sie matt zu machen, weil dies gut zu dem blanken Führerhaus steht und man bei der matten Farbe die Unebenheiten im Blech nicht bemerkt, welche die Spartelung sonst verdeckt. Die Verkleidungsbänder werden jedoch staffiert und mit Lokomotivlack gestrichen“.
„Für die Schornsteine und die nicht verkleidete Rauchkammer benutz man schwarzen Asphaltlack, weil die mit firnis angeriebene Farbe die große Wärme an diesen Teilen nicht vertragen würde“.

Så selvom der står sort (Schwartz) vedr. kedlen, bliver farven jo fortyndet flere gange under bemalingen efterhånden som der påføres lag efter slibning og da der er smurt blyhvidt som grunder, fremstår farven ikke sort som i sort, men en mørk koksgrå eller tilsvarende mørk/sort grå farve.

Altså, når lokomotivet udgår efter stor reparation fra værkstedet er kedelfarven ikke sort som i sort blank eller mat, men mørk/sort grå farve.
Og det var jo netop DET den viste model af en ”svensker” viste.

Så for at bringe forvirring i det hele, er herunder et – synes jeg – hammergodt billede af SJ F1200 med et aldeles ureglementeret svensk skorstensbånd på. Bemærk i øvrigt farverne, der er SJ! Fotograferet på Danmarks jernbanemuseum i 30 AUG 2008.

Foto: Steffen Dresler©

Så nu ville det være rart at se en senere DSB forskrift for bemaling af damperne!

Med venlig hilsen