Hvorfor bruge weekenden på at tage på Hobbymessen?

af Steff, 4/3 2016, 18:39 (2968 dage siden) @ Nordexpress

Jeg er personligt i syv sind om jeg går glip af noget, ved ikke at tage til Valby også denne gang. Du har ret i, at det er – på visse stande – et kræmmermarked uden lige med alskens s&l. Men det er man jo selv herre over.

Jeg tager for det meste kun ind for at hilse på et par personer/forhandlere, hvor man faktisk kun ses en eller to gange årligt og lige ”sladre lidt”.
Nyhedsmæssigt er det jo svært, da der ikke er nogen større forhandler udråb om at der vises/sælges noget specielt.

Men da Nürnberg messen 2016 lige er overstået, KUNNE der jo være håb for, at nogle af nyhederne er dukket op hos forhandlerne og kan ses/købes. Ellers kommer de jo stille og roligt og der er sikkert ikke tilbud på disse, hvis det er det man kommer for.

Så for at slå en time eller halvanden ihjel og ”snakke” lidt, hvad det så end er, er vel OK. Men som skrevet, jeg tror ikke på de store nyheder eller tilbud, for det ville jo have været annonceret, ikke sandt?

Så er man i almindelig tidsnød og bor lidt uden for Valby, tror jeg såmen ikke, at skaden er stor og uoprettelig, hvis man foretager sig andre ting. Og så spare man de penge.

Sidst, så er nyhedens interesse vel også gået bort og træffet er vel i mange tilfælde et forsøg på at komme af med ældre ting og for andre tjene styrtende på indgang, ingen nævnt ingen glemt;-) .

Men når det så er sagt, nyder jeg virkeligt at se modelbyggernes frembringelse af skibe, fly, KVG; det togmæssige ligger det sku lidt svært med, da modelbygning af tog er en saga blot. Og de små ”køkkenbordsfabrikanter” ofte holder sig væk, ÆRGERLIGT!

Så min egen konklusion er nok, at hvis tiden passer, triller jeg forbi lidt søndag formiddag efter kirketid og får mig en grill-pølse og ser på modeller.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak