Avatar

spørgsmål omkring digital styring

af Futfar, Kajerød, 6/1 2016, 19:28 (3029 dage siden) @ Erik Olsen

Tak for dine info. De nævnte normer kender jeg nu godt, men desværre har Heljan brugt noget der ligner normerne for 2-lederdrift til trækakslerne. Dette både hvad angår hjulafstand, og ikke mindst, flangestørrelsen. At skaffe trækaksler til MO til 3-lederdrift, er ikke lykkedes mig, trods ihærdig søgen. Nøjagtig den samme type trækaksler anvender Heljan til deres MY/MX, og det har aldrig givet anledning til problemer, de har altid kørt helt uden problemer, og jeg har sågar prøvet at sætte disse på MO'erne, men uden det ønskede resultat.
Som jeg har beskrevet, har en finjustering af hjulafstandene givet pote, men det er altså ikke "bare lige". Jeg er overbevist om, at udskiftning af slæbeskoen til en Märklin, er ganske vigtig, for den har en ganske anderledes vandring/fjedrende effekt, end de Heljan monterede har.
Hvad angår den 3-akslede bogie, var der ligeledes store problemer. Maskinen kunne ved kørsel med denne forrest, finde på at opføre sig som kørende til afvigende spor i et almindeligt sporkryds, som om det var en "englænder"!!! Udskiftning til Märklin hjul, fjernede straks dette "uvæsen", så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at flange størrelsen ligeledes har stor betydning. Og så alligevel; hvorfor kører Heljans MY/MX helt perfekt, uden nogen form for justering af hjulafstand/behov for udskiftning til, feks. Märklin-hjul? Lidt af en gåde, men der er jo ikke grund til at lave om på noget der er velfungerende! Hjulafstanden er her, ved MY/MX, 14,0 mm.

--
Med venlig hilsen
Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak