Nogle CP-vogne

af Steff, 13/7 2015, 14:09 (3209 dage siden) @ Skott

Som Skott rigtig skriver, betyder overmalingen af litra, at vognen er slettet af Driftsmaterielfortegnelsen. Det vil sige, at vognen ikke mere optræder som en driftsvogn ved DSB og at den herefter enten kan sælges for anden anvendelse (privatbane/veteranbane/opstilling som klubhus etc.) eller sælges for ophugning/skrotning.

Vognene blev i denne periode ofte samlet et sted, hvor der var sporplads nok, da der ret ofte blev udrangerede en hel del vogne i samme skrivelse.
Herefter var det så op til Handelsafdelingen at få vognene fjernet ved salg, enten normalt for skrotning/ophugning eller i sjældnere tilfælde anden anvendelse.

Da langt de fleste vogne kunne køre, blev de så afleveret et bestemt sted efter aftale med køber, normalt ophugger, f.eks. Bjerringbro, Århus, Odense mv.

Der kunne dog (normalt) gå længere tid fra udrangeringsskrivelse var udfærdiget og til fysisk ophugning fandt sted som i tilfældet her i Brande.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak