McK Gs vogne

af Tonny Brandt Andersen, 17/4 2015, 10:49 (3295 dage siden) @ h087

En yderst morsom og underholdende diskussion.

Nu er jeg ikke lige den der sidder og tæller halve og hele brædder. Jeg nyder, når der kommer nye og vellignende modeller til min modeltogbane. Jeg køber ikke modeller for at være utilfreds med dem, men for at køre med dem, og nyde dem køre gennem det landskab jeg også efterhånden får bygget op i vellignende plastik og pap.

På billederne fra Henning h087 kan man se et håndtag på originalen, som er vandret, mens det på modellen ikke er vandret. Er det en låsemekanisme? For hvis der er, så må det vel betyde at vognen ikke er lukket korrekt, og dermed ikke må køre. Hvis altså man i Danmark ikke måtte køre med ulåste vogne.
Nu ved jeg ikke et dyt om lukkemekanisme på godsvogne, og jeg ved tilsvarende lidt om reglerne for at køre med dem, men er selvfølgelig født nysgerrig.

Jeg har købt alle McK Hbis vogne, og det er en voldsom flot model. Jeg glæder mig specielt over dens vægt og de mange fine detaljer. Nu er Gs kommet, og jeg bliver da nød til at købe alle dem som cirka hører til den epoke jeg kører.

Om døren er lukket korrekt eller der mangler et halvt bræt, er mig ligegyldig. I sidste ende mangler der vel slogans og graffiti på alle vogne. Alt efter epoke skal der vel stå "USA ud af Vietnam" eller "USA uf af Afghanistan" på siden af vognen :-D

McK har i mine øjne lavet et ualmindeligt flot arbejde, og det eneste der ærgre mig med den kommende ME er, at jeg allerede har 6 stk. fra Hobby Trade ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak