Heljan E991 DCC og køreegenskaber/'anmeldelse'

af henho, Ringkøbing, 22/2 2015, 23:48 (3322 dage siden)

Hej

Efter alle de knubbede ord, der er kastet efter Heljan i diverse tråde, iler jeg derfor med, at fortælle, at min nysindkøbte E991 kører aldeles fortræffeligt !

I starten knurrede motoren ved lave omdrejninger; men efter 45 minutters tilkøring,
kører ekvipagen perfekt : Roligt igennem en blanding af gamle Peco- og Roco- sporskifter og PIKO A radius 545 :-)

Trækkraften er også OK : 5 Heljan passagervogne (længere er min skyggebanegård ikke)tages selv i skridttempo aldeles overlegent opad helixen.

Belysningen er også et kapitel for sig, for ikke siden Heljans My 1201/2, er der set så kraftigt et lyshav.

Lyden er for så vidt OK; men jeg tænker jo nok, at maskinen på et eller andet tidspunkt kommer forbi René i Odense. Han er jo verdensmester på det punkt :-)

--
Med venlig hilsen

Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak