WHAU!!! Litra Bg, Ag, BDg fra DEKAS.

af Steff, 2/11 2014, 14:27 (3460 dage siden)

Var på besøg i Valby-hallen til tog (hobby) messe.

Det, der umiddelbart fangede min interesse, var det lille firma DEKAS, der bl.a. har fremstillet støbedele mv. til godsvogne.

Det lille firma, der har økonomisk støtte fra MCK, har udviklet en personvognstype, der absolut har manglet H0 folket, specielt overgangsperioden fra epoke III til epoke IV.

Det drejer sig om DSB litra Bg m. fl. serien, der var DSB´s forsøg på at modernisere den store værende vognpark af 1. og 2 klasses stål sidegangsvogne op til "B-vogns standard". Det vil sige i hovedtrækkene med "B-vognsender med gummivulst overgang og aptering af formicaplader".

På messen medbragtes vognkasser og undervogne samt ikke mindst aptering til litra Bg, Ag og BDg.

Undervogn af metal (god vægt) med masser af undervogndetaljer, flotte vognkasser med ægte GUMMI vulst overgang og ikke mindst aptering med korrekt antal sæder pr. kupe (forskellige former for nakkestøtter) SAMT bagagenet i ætset messing. Og da de indvendige dele bliver individuelt bemalet, forventes et super resultat. Bogierne bliver med rigtige skruefjedre og masser af hidtil ikke sete detaljer på 3 m stålbogietypen.

Vognprisen omkring 500,- til 575,- kr. pr. stk.!!

HVIS kvaliteten bliver som håbet og sammenlignet med prisen, skal man nok til at se at "oppe sig" gevaldigt både i Søndersø og Fredericia, hvis man ikke vil kobles af (undskyld udtrykket;-) ).

Men tænk på hvilke muligheder, der ligger i netop disse vognkasser, Bgc, Agn, og senere muligvis ABg, Bv m. fl. Og kan DEKAS fremstille en Ag, kan de også fremstille litra AC, spørgsmål om tid. Og SKAL der så leges, litra AD/AY, men lad os se.

Men altså - kender ikke tidshorisonten og fik ej heller taget billeder - MODELtogvogne af danske standard stålpersonvogne med detaljer som de gode gamle TYSKE ADE-vogne (men nu flere i ætset messing), men billigere.

Glæder mig.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak