Avatar

Heljan's E 991 DCC med lyd...!!!

af Futfar, Kajerød, 31/7 2014, 18:09 (3551 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Jeg har ikke købt den, og vil heller ikke anbefale nogen at gøre det.

Indledningsvis, gør jeg opmærksom på at der på Heljans damplokomotiver, er enorm forskel på om man kører 2-leder eller 3-leder. De færreste 2-leder kørere har haft væsentlige problemer, så er du en af dem, går det nok ikke helt galt. Men tænk dig godt om, og lad være med at lade dig nøjes med at se maskinen køre på forhandlerens lille "prøvebane", prøv den hjemme på dit eget anlæg, og se så om den opfører sig som du vil ha' det. Husk at udsætte den for alle tænkelige udfordringer, sporskifter (alm. og slanke), kurver, og ikke mindst stigninger og belastninger. Et fejlkøb i den prisklasse, er jo ikke særlig sjovt!

Hvad angår lyd må du ikke gå på kompromis. Jeg ved ikke hvad Heljan tilbyder, men den absolut bedste lyd, og med mange funktioner via f-tasterne, får du med en ESU loksounds 4.0, hvor lydene er lavet af danske-loksounds. det findes ikke bedre, og er til både to- og tre-leder drift.

Hvis man, som jeg, kører 3-leder, er Heljans damplokomotiver et sandt mareridt. De er ganske enkelt fejlkonstrueret. De er utroligt flotte at se på, men køre ordentligt, kommer de aldrig til. Tro mig, jeg er desværre en erfaren mand på området! Det er hver gang slæbeskoen, der så også er hæmskoen, den er forkert anbragt, og kan ikke flyttes, fordi man har taget en 2-leder, sat en slæbe/hæm sko på, og den meget fine balance mellem de mange ophængspunkter, kan ikke opnåes.
Min model af E 997 har været hos Heljan flere gange, helt uden resultat, først da den kom i hænderne på Central Værksted Vest, kom den til, på visse strækninger at køre rimeligt , men heller ikke mere.
Heljan har, tilsyneladende, den holdning, og her skifter vi så lige terminologi for en stund, at deres DC-kørere skal nyde fremme. Ganske vist sælger de trækkraft til AC-drift, med slæbesko, men jeg har endnu til gode at se dem levere loks eller vogne med AC-aksler, med de dertilhørende ændringer i forhold til DC-aksler! Man kan heller ikke tilkøbe dem som reservedele, for det fører de ikke!!!(Det kan konstateres at de overhovedet ikke gider at beskæftige sig med salg af reservedele)! Man må så købe disse hos andre fabrikanter, hvilket heldigvis fint kan lade sig gøre! For mig at se, en ubehagelig arrogant holdning fra Heljans side! Og med en unødig udgift til følge!

Det kan dog undre, at med de mange flotte og særdeles velkørende modeller de sender på markedet, ikke er lidt mere lydhøre over for AC-folket, end de er. Dette indlæg skal ses som værende simpel forbruger-info, og ikke andet!!!

--
Med venlig hilsen
Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak