Retningslinjer for brug af forum, private salgs annoncer.

af Søren Johannessen, Århus, 8/6 2018, 20:45 (2142 dage siden) @ Steff

Dejligt at nogen ta'r emnerne op!

Jeg er meget enig med de øvrige udsagn i denne tråd, m h t salgsannoncer.
Det er helt fint med en enkelt tråd, og med et enkelt indlæg eller to, i denne tråd. - Og jeg har selv haft glæde af at kunne købe, flere gange. Så der er jo heldigvis sælgere, der kan finde ud at begrænse sig.
Men mere er blot spam, og til irritation for øvrige brugere.

M h t sletning af indlæg, har jeg også, - til min store overraskelse, flere gange været ude for det. Der har ingen kommentarer, eller underretninger været fra moderator eller webmaster, og det har undret mig meget, for jeg har ikke med min bedste vilje kunnet se at indlæggene overtrådte hverken "almindelig pli", endsige de formulerede regler for forum'met.

Det er meget utilfredsstillende at få slettet sine omhyggeligt formulerede indlæg, uden et ord til forklaring. Det er jo heller ikke befordrende for vores forståelse for brugen af foraene.

Det ville også være rart at kunne se hvem der har slettet ? Det er omvendt den forventning til "pli" og almindelig god opførsel, jeg har til moderatorer.

Man kunne måske forestille sig at moderator blot slettede teksten i det enkelte indlæg, og erstattede den med en standardtekst a la: "Slettet af moderator X", og evt en begrundelse, hvis ikke det var selvindlysende hvorfor.
Så ville alle stadig kunne se at der havde været et indlæg, og hvem der oprindelig havde skerevet det slettede.
Mange andre fora fungerer i øvrigt på denne åbne og demokratiske måde.
Dette behøver selvfølgelig ikke ske for de rene spam-indlæg og annoncer for gummisko eller andet uvedkommende, der af og til dukker op. De kan selvfølgelig slettes fuldstændig og uden kommentarer.

De første gange sletning skete for mig, troede jeg simpelthen at der var en fejl i forums funktionalitet, eller at det kun var en lille "hård kerne", der fik lov at skrive, men nu, da jeg ser at mange andre har oplevet det samme, slutter jeg mig også til koret:

Vi vil gerne vide hvad det er for "uskrevne" regler, der gælder for indlæg på de tre fora, som medfører at man får slettet indlæg.

Alt dette skrevet i udpræget respekt for det store arbejde Tommy og moderatorer udfører med at køre de tre fora, samt ikke mindst, at vedligeholde den enestående database over dansk jernbanemateriel ! Tak for det.

Mvh
Søren


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak